Annonce
Sex-chat: -Betal eller jeg lægger dine nøgenbilleder ud
En 43-årig mand havnede i en uheldig situation efter en hed sexchat på Skype.
En 43-årig mand fra Høng ved Kalundborg havde i går en sexchat over Skype. Her blev visse intime situationer filmet uden mandens viden. Det oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.
Til sidst havde den fremmede kvinde “truet” med at offentlige de intime optagelser på de sociale medier, medmindre den 43-årige betalte 3.000 kroner for at undgå dette. Pengene blev dog ikke betalt, men den 43-årige anmeldte sagen til politiet, som nu forsøger at finde ud, om politiet kan hjælpe med at få identificeret “afpresseren”.
Annonce
Politiet kan fra lignende sager generelt oplyse, at “afpresseren” ofte befinder sig i udlandet, hvorfor dansk politis muligheder for at hjælpe offeret og for at forfølge “afpresseren” er meget begrænsede.