Set i reklamer: Slet disse apps med det samme

Antivirus-virksomheden Avast advarer mod en række navngivne apps.

Offentliggjort Sidst opdateret

Google kæmper en nærmest umulig kamp mod de svindelbefængte apps, der i tide og utide havner i deres Play Store.

Nu advarer antivirus-firmaet Avast mod yderligere 21 apps, der alle indeholder adware.

Ifølge Avast er mange blevet ledt til at downloade appsene via reklamer på Youtube, der lovede helt andet indhold, end svindel-appsene har vist sig at gøre.

– Udviklerne af adware bruger i højere grad sociale medier i deres marketing, lige som andre, der arbejder med marketing. I september så vi også, at det blev spredt via TikTak, siger Jakub Vavra, der er Threat Analyst hos Avast i en pressemeddelelse.

– Google gør alt, hvad de kan, for at forhindre, at det ender i Play Store, men de bliver ved med at finde nye måder at skjule deres sande formål, siger han videre.

I galleriet over artiklen kan du se 21 apps, Avast opfordrer til at man sletter med det samme.

Falske reklamer

Ritzau fortalte i foråret 2018, at Google fjerner mere end 100 ulovlige reklamer i sekundet. I 2017 fjernede selskabet 3,2 milliarder reklamer, der stred med Googles retningslinjer, blandt andet for at henvise til skadelig software.

Men hvad skal man gøre, hvis man sidder med en telefon eller en computer med den skadelige software? Det kan ske, selv hvis man holder sig til at bruge eksempelvis Google Play butik, der er app-butikken til Android.

Google opdagede en dag, at der fandtes flere programmer i Google Play, der formentligt installerede malware hos brugerne, og så er det jo svært at slippe for, men du kan slippe af med det igen, hvis du ved, hvordan du gør:

Du kan installere antivirus- og anti-malware-programmer på både dine mobile enheder og på dine computere. På den måde kan du fjerne malware, der allerede ér blevet installeret hos dig.

Powered by Labrador CMS