Annonce
Serena Williams udsletter sølle spanier
Serena Williams kunne lørdag aften endnu engang bevise, at hun er det sidste årtis dronning af tennistronen.
Det beviste den 33-årige amerikaner, da hun uddelte æg i en yderst suværen finalesejr i Miami Open.
Det gik ud over den 12. seedede Carla Suarez, der intet kunne stille op i magtdemonstrationen, der endte 6-2 6-0.
Annonce
Et par runder forinden havde Serena Williams rundet et skarpt hjørne, da hun med sin sejr i kvartfinalen vandt WTA-kamp nummer 700 i karrieren.
Undervejs i Miami blev Caroline Wozniacki slået ud af storesøster Venus Williams i 1/8-finalen.
Søndag gælder det herrernes finale, hvor topseedet Novak Djokovic møder britiske Andy Murray. Her er der garanti for lidt mere spænding.