Sensation: Nasa jubler over planeter i guldlok-zonen

Det amerikanske rumagentur, Nasa, har præsenteret en opsigtsvækkende opdagelse omkring stjernen Trappist-1.

Her ses en kunstnerisk afbildning af, hvordan der kunne se ud på den ene af de syv jordlignende planeter, som Nasa har fundet i kredsløb om stjerne Trappist-1. Foto: Scanpix/Nasa
Her ses en kunstnerisk afbildning af, hvordan der kunne se ud på den ene af de syv jordlignende planeter, som Nasa har fundet i kredsløb om stjerne Trappist-1. Foto: Scanpix/Nasa
Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang i historien er hele syv jordlignende såkaldte exoplaneter opdaget i kredsløb om en enkelt stjerne. Det oplyser det amerikanske rumagentur, Nasa, på et pressemøde.

En exoplanet er en planet, som kredser om en anden stjerne end Solen.

Det er Michaël Gillon fra STAR Institute på Liège universitet, som sammen med sit hold har opdaget planeterne omkring stjernen Trappist-1.

Holdet mener, at tre af planeterne er i den såkaldte “guldlokzone”. Det betyder, at de kan have vand på overfladen. Der er tale om Trappist 1E, 1F og 1G, som minder om Venus, Jorden og Mars.

Forskerne ved dog endnu meget lidt om planeterne, oplyser de på pressemødet. Men de har kvalificerede bud.

– Planeterne er alle tætte på hinanden og meget tætte på stjernen, hvilket minder om Jupiters måner, siger Gillon ifølge BBC.

– Men stjernen er så lille og kold, at de syv planeter er tempererede, hvilket betyder, at de kan have flydende vand – og i forlængelse af det måske liv – på overfladen.

Ikke hype

Planeterne er opdaget ved at kigge på lyset fra Trappist-1. Det er den såkaldte formørkelsesmetode, som har fundet langt de fleste exoplaneter.

Man opdagede den første exoplanet i 1995, men siden er det gået hurtigt. Ifølge Nasa er der i dage flere end 3400 exoplaneter.

Det hidtil største antal planeter blev opdaget i maj sidste år. Der var tale om 1284.

Derfor er der ifølge BBC’s videnskabsredaktør, David Shukman, også en risiko for at hype nye opdagelse af exoplaneter for meget. Men ikke i dette tilfælde, skriver han.

For ud over at antallet af planeter er usædvanligt, er Trappist-1 en rød dværgstjerne. Det betyder, at den er både lille og svag, så den ikke blænder teleskoper i samme grad som mere lysende stjerner.

– Og det åbner for en fascinerende måde at forske i disse fjerne verdener og frem for alt deres atmosfærer, skriver David Shukman.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS