HAR PENGE TIL GODE
Sender vigtig besked til 750.000 danskere
De skal bruges nu, hvis man ikke vil gå glip af dem
En god håndfuld danske lønmodtagere har øjensynligt for travlt til at holde ferie - og nu lander en besked til dem fra FerieKonto.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra ATP, som administrer FerieKonto.
Går glip af dem
-Hvis du ikke får afholdt ferie, risikerer du som lønmodtager at gå glip af penge, du har optjent, men du får heller ikke ladet op og hvilet krop og sind, som er vigtigt for et sundt arbejdsliv,” siger Anne Kristine Axelsson, koncerndirektør for Pension & Arbejdsmarked i ATP.
3,9 milliarder
Således ligger 3,9 milliarder kroner i kassen og venter på at blive brændt af - af feriehungrende lønmodtagere.
- Vi anbefaler, at så mange som muligt får tjekket, om de har feriepenge til gode på borger.dk. Ferie er en god mulighed for at få et break, som man er berettiget til, fra arbejdslivet, siger Anne Kristine Axelsson.
Sidste dag for at nå at afholde ferie er 31. december 2024.