Seks udlændinge snuppet på fersk gerning

Der blev også fundet en del tyvekoster hos mændene.

Politiet snuppede seks udenlandske tyve på fersk gerning. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Seks personer er anholdt for tyverier på byggepladser. De blev taget på fersk gerning.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Natten til søndag har Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et samarbejde med Fyns Politi anholdt seks udenlandske personer for flere forhold af tyverier fra blandt andet byggepladser.

Taget på fersk gerning

De anholdte blev taget på fersk gerning, og der blev samtidig beslaglagt adskillige tyvekoster.

Anholdelserne sker som et led i et målrettet arbejde, der skal forhindre grupper af omrejsende kriminelle i at berige sig på ulovlig vis.

De seks anholdte personer fremstilles søndag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Stor arbejde forude

Vicepolitiinspektør Anton Havegård fra Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fortæller i den forbindelse, at der nu pågår et større udredningsarbejde i forhold til at finde ud af, hvor de beslaglagte tyvekoster er stjålet fra.

Har du haft indbrud i din bil, hjem – eller på en byggeplads – kontakt Fyns Politi på telefonnummer 114.

De seks anholdte personer fremstilles søndag i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Powered by Labrador CMS