Annonce
Seks mål i vanvittig VM-kamp
Spanien var foran 3-2, men med sit tredje mål i kampen udlignede Cristiano Ronaldo to minutter før tid.
Cristiano Ronaldo er manden, der skal sørge for portugisisk succes ved VM, og den 33-årige Real Madrid-stjerne levede helt op til forventningerne, da Portugal spillede 3-3 med Spanien i en fremragende kamp.
Ronaldo scorede hele tre gange og afværgede et truende portugisisk nederlag, da han udlignede direkte på frispark to minutter før tid.
Annonce
Spanien dominerede og lignede længe en vinder, men Ronaldos klasse trak portugiserne op, da det kneb, og de to storhold deler altså pointene i første runde.