Sejr i sidste minut

Et skridt tættere på mesterskabet

Offentliggjort Sidst opdateret

FC København fik luft til sine nærmeste konkurrenter med en sen scoring af Khouma Babacar mod FC Midtjylland.

FC København tog søndag et betydeligt skridt mod det danske mesterskab.

På et mål i sidste minut af Khouma Babacar sikrede københavnerne sig en udesejr på 1-0 over guldkonkurrenterne fra FC Midtjylland.

Sejren betyder, at FCK rykker væk i toppen. 

FCK scorer i allersidste øjeblik
FCK scorer i allersidste øjeblik

Intens start

Topbraget startede i et højt tempo med en række intense dueller, uden at holdene for alvor blev farlige. 

Efterfølgende gik luften af ballonen, og mandskaberne skiftedes til at have momentum på bolden.

Pressede på

Selv om FCM til sidst i kampen pressede på for en føring, så det, som kampen skred frem, ud til, at begge hold stillede sig mere eller mindre tilfredse med det ene point.

Det lavede fejlen dog markant om på.

Kampen startede med en række fysiske dueller, et højt tempo samt et annulleret FCK-mål, der blev underkendt, fordi dommeren ramte den i opspillet.

Københavner-kontrol

Som halvlegen skred frem, fik københavnerne mere kontrol, mens FCM lå og lurede på kontraen den anden vej.

Kampbilledet ændrede sig dog til det modsatte mod slutningen af halvlegen, hvor midtjyderne havde flere gode tilbud.

Tempoet var ikke lige så højt fra anden halvlegs start, hvor holdene igen skiftedes til at have momentum.

Det blev derfor en meget jævnbyrdig halvleg uden nogen markante chancer indtil slutningen.

Mod kampens slutning var det FCK, der kunne løbe med sejren, da Khouma Babacar sørgede for forløsning for gæsterne.

Fem point til næste

Der er fem point ned til Brøndby, som tidligere spillede 1-1 mod AGF, mens FCM nu er seks point fra førstepladsen.

Babacar sender formentlig en venlig tanke til FC Midtjyllands målmand Elias Olafsson, hvis sløje aflevering blev opsnappet af gæsterne, som i to omgange fik bolden over stregen.

FC Midtjylland

FC Midtjylland (FCM) blev stiftet i 1999 som en overbygning mellem Herning Fremad og Ikast fS.

Begge klubber lå på daværende tidspunkt i 1. division, men klubben rykkede i 2000 op i første forsøg, og har siden da i den grad sat sit præg på Superligaen.

Klubben vandt sit første mesterskab i 2015, og har med yderligere to mesterskaber siden da bidt sig fast som hovedudfordrer til FCK i kampen om mesterskaberne i dansk fodbold.

FCM spiller sine hjemmekampe på MCH Arena i Herning, hvor der er plads til 11.432 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Guld (3): 2015, 2018, 2020

Sølv (4): 2007, 2008, 2019, 2021

Bronze (5): 2002, 2005, 2012, 2014, 2016

Pokalturneringen

Guld (1): 2019

Sølv (4): 2003, 2005, 2010, 2011

Kilde: Kilde: fcm.dk/Wikipedia

FC København

Powered by Labrador CMS