Seebach deler kæmpenyhed
Er blevet far igen
Seebach-klanen er blevet endnu større.
Popidolet Rasmus Seebach og hans kæreste, Julie Teglhus, er blevet forældre til en lille sommer-dreng.
Det deler den lykkelige far på Instagram.
Det vil sige, at familien Seebach nu tæller Rasmus Seebach, kæresten Julie Teglhus, storebror Holger på fire år og den lille ny.
Når lillebror er klar til at flytte på eget værelse, så står det klappet og klart til ham.
Far Rasmus Seebach har nemlig tidligere delt på Instagram, at han og storebror Holger har været i gang med malerrullen søbet ind i lyseblå farve.
Afslørede det på fødselsdag
Nyheden om graviditeten afslørede musikeren også på sin Instagram-profil i anledning af sin 41-års fødselsdag den 28. marts.
- Godmorgen alle sammen og tillykke med mig! Jeg bliver simpelthen snotforkælet af min smukke kæreste med morgenbord og gaver!
- Den vildeste gave gemmer hun dog på lidt endnu. Og den er lige så meget til Holger, som får sig en lillebror til sommer. Det er sgu ret fedt at være 41 år!, skrev Rasmus Seebach i opslaget.
Arbejder videre på gave
Den 28-årige Julie Teglhus lagde dengang også et billede op af den spirende babymave.
- Tillykke med fødselsdagen, yndlingsmenneske. Jeg arbejder lige lidt videre på din gave, skrev hun til billedet tilbage i marts.
I januar 2017 fik Rasmus Seebach og Julie Teglhus sønnen Holger, og sidste år skrev popidolet sangen "Supermand" til sønnike.
- Det er sjovt, for før jeg fik min dreng, kunne jeg godt sidde og tænke: "Shit, jeg skal være far! Gad vide, om jeg overhovedet kan magte det. Tænk at være nogens far!".
- Men nu hvor jeg er blevet far, er den usikkerhed blevet til det stik modsatte. Det er der, jeg finder allermest selvtillid, sagde han til Ritzau i januar 2020.
Samme år udgav Rasmus Seebach børnebogen "Holgis og far".
Se sangerens opslag her: https://www.instagram.com/p/CRMWUS2K0rK/Det nyeste skud på Seebach-stammen kom til verden lørdag.