Annonce
Se prisen: Nu bliver det dyrere at sende et brev
Fra årsskiftet skal man finde en tikrone frem fra pungen, hvis man vil sende et ganske almindeligt brev med Post Danmark.
Siden år 2000 er godt to ud af tre breve forsvundet fra det danske brevmarked, og det er netop på grund af det massive fald i mængden, at Post Danmark har besluttet at hæve priserne.
»Vi har mange af de samme serviceforpligtigelser som tidligere, men der er færre breve til at betale for, at vi udfører dem. Og selv om vi har effektiviseret og rationaliseret, betyder det, at hvert enkelt brev skal betale en større del af de faste omkostninger, der er forbundet med at drive et fintmasket distributionsnet,« siger Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark, i en pressemeddelelse.
Annonce
I dag koster det ni kroner at sende et almindeligt brev.
BNB