Annonce
Se listen: Disse fem hverdagsting kan være med til at slå dig ihjel
Det kan være smadderfedt og hyggeligt, men stearinlys kan også være farlige. Det er blot én af mange hverdagsting, der ikke er gode for helbredet.
Hverdagen kan være tung og deprimerende nok i forvejen, men den er da også i mange tilfælde fyldt med alverdens ting og sager, der ikke er gode for os. “Må man nu heller ingen ting længere?” gjalder ofte.
I galleriet her over kan du se eksempler på fem konkrete ting, der i hvert fald ikke er gode for dig og i værste fald kan være med til at slå dig ihjel. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der blev udarbejdet i 2012 sker tre ud af fire ulykker i hjemmet – eller i fritiden. 76 procent af alle dødsulykker i perioden mellem 1990 og 2009 skete indenfor hjemmets fire trygge vægge.
Annonce
En af de ting er det gode gamle klassiske stearinlys. Flere nyere undersøgelser peger nemlig på, at de hyggelige belysningselementer er direkte skadelige for lunger og indeklima. Når du tænder et sådan lys, medfølger en eksplosion af partikler i luften, og disse sodpartikler sætter sig i lungerne – altså indvendig i din krop.
I galleriet over artiklen kan du ud over stearinlys se andre ting fra din hverdag, der også er skadelige for dig.
Professor i miljømedicin fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Steffen Loft, fortæller således til Bolius.dk:
– En ny undersøgelse af 78 personer i 58 københavnske boliger viser, at der er lidt nedsat lungefunktion og tegn på inflammation (betændelse) hos personerne i de hjem, hvor der var mange partikler fra stearinlys. Men vi ved ikke med sikkerhed, om det skyldtes partikelforureningen, siger Steffen Loft, der dog på ingen måde selv er i tvivl. Stearinlysene er skadelige. I overdrevne mængder.