Se listen: 10 tegn på at du mangler vitaminer
Her kan du tjekke, om du får nok vitaminer gennem kosten.
Har du følt dig træt og udmattet på det seneste?
Så lider du måske af mangel på vitaminer.
De fleste danskere får formentlig de vitaminer de skal gennem kosten, men der kan dog opstå tilfælde, hvor man kommer til at lide af mangel på specifikke vitaminer.
Ifølge Sundhed.dk kan der være flere grunde til, at man ikke får nok vitaminer gennem kosten, og hvis man oplever en række symptomer på vitaminmangel, bør man derfor søge læge.
I galleriet ovenfor kan du se 10 tegn på, at du lider af mangel på vitaminer.
Piller hjælper ikke
Hvis du tror, at du kan smide en pille i halsen efter morgenmaden og på den måde få dit daglige vitaminskud, er der dårlige nyheder.
Det har kostvejleder, foredragsholder og energicoach Gitte Koldtoft tidligere udtalt til Ritzau.
– Hvis du kun spiser vitaminpiller, undgår du desværre en masse fibre og næring, siger Gitte Koldtoft til Ritzau.
Ifølge hende, skal du i stedet kaste kartofler, rodfrugter, grøntsager og frugt i halsen, hvis du vil holde dig sund og energisk. Og jo tættere maden kommer på bordet direkte fra jorden, desto bedre – det såkaldte whole food eller uforarbejdet mad.
– At spise whole food svarer til at have et symfoniorkester af vitaminer og mineraler. Spiser du en vitaminpille er det ligesom at tage trommerne ud af orkestret. Så lyder det pludselig ikke så godt mere, siger hun.