Se hvem Pytlick vil se i test

Landstræner Jan Pytlick. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO
Offentliggjort Sidst opdateret

Der var ikke de store overraskelser i den trup, landstræner Jan Pytlick udtog til en træningslejr i Kolding.

September byder på en tredages træningslejr for kvindelandsholdet i håndbold, og landstræner Jan Pytlick har torsdag formiddag udtaget sin trup.

Der er ikke internationale kampe på programmet for landsholdet i september. Til gengæld mødes truppen i Kolding for at deltage i en træningslejr fra den 23.- til 25. september.

Jan Pytlick har stadig ikke fundet plads til Larvik-målvogteren Sandra Toft, som længe har været sat ud af spillet med en skade. Heller ikke playmakeren Lærke Møller er med i truppen.

Landstræneren har i stedet udtaget disse spillere, som deltager i træningslejren:

Målvogtere:

Søs Søby, København Håndbold

Rikke Poulsen, Viborg HK

Cecilie Greve, HC Odense

Fløjspillere:

Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro

Julie Kjær Larsen, Team Tvis Holstebro

Maibritt Kviesgaard, Team Esbjerg

Trine Østergaard, FCM Håndbold

Bagspillere:

Stine Jørgensen, FCM Håndbold

Anne Mette Hansen, København Håndbold

Pernille Holst Holmsgaard, København Håndbold

Louise Burgaard, Viborg HK

Playmakere:

Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro

Lotte Grigel, Team Esbjerg

Jane Schumacher, Randers HK

Stregspillere:

Mette Gravholt, Viborg HK

Susan Thorsgaard, FCM Håndbold

Marianne Bonde Pedersen, København Håndbold

Næste kamp for Danmark er ved Golden League i Danmark, hvor holdet møder Frankrig torsdag 9. oktober i Holstebro.

Derefter følger en kamp mod Brasiliens verdensmestre i Esbjerg lørdag 11. oktober, mens weekenden slutter af med et opgør mod Norges olympiske mestre søndag 12. oktober.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS