Se dem her: Fem danskere blandt verdens rigeste

Offentliggjort Sidst opdateret

Legetøj, beklædning og dyner er en god forretning.

I hvert fald når virksomhederne bag hedder Lego, Bestseller og Jysk.

Mændene bag de tre selskaber er i hvert fald de rigeste danskere på Forbes liste over verdens dollarmillionærer. Dem er der fem af i alt i det lille kongerige.

Rigest er Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen med en formue på 9,7 milliarder dollar – 64,5 milliarder kroner. Det er dog stadig en brøkdel af formuen hos listens internationale nummer et, Microsoft-stifter Bill Gates, der er god for 527 milliarder kroner.

Den næstrigeste dansker er Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen med 5,5 milliarder dollar, et svarer til 36,6 milliarder kroner, mens tredjepladsen er dynekongen Lars Larsen med 3,9 milliarder dollar – 25,9 milliarder kroner.

På trods af sin tredjeplads blandt danskerne, er Lars Larsen imidlertid helt nede på en 435.-plads samlet set.

Med en tilsvarende formue ligger Coloplast-ejer Niels Peter Louis- Hansen, mens femtepladsen – og den eneste danske kvinde på listen – er Ecco-arving, Hanni Toosbuy Kasprzak, som er god for 18 milliarder kroner.

Kilde: Forbes

Powered by Labrador CMS