Se de kongeliges skønne sommerhilsen

Den norske kronprins-familie nyder lige nu sommeren på tur med Kongeskibet Norge

Her kan du se, hvor mange penge Europas 10 rigeste kongelige er gode for.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det norske kongehus har netop delt en ferie-hilsen fra kronprinsfamilien i et opslag på Instagram. 

Her bliver følgerne samtidig forkælet med en lille serie skønne sommerportrætter af familien.

- God sommer fra Kronprinsfamilien, står der i opslaget.

Ombord på Kongeskibet Norge

På billederne ser man de kongelige, på besøg i Sør-Varanger kommune, der er beliggende i den nordlige del af Norge, og hvor de er kommet til ombord på Kongeskibet Norge.

Turen er et led i fejringen af, at såvel kronprins Haakon som kronprinsesse Mette-Marit i år kan fejre 50-års fødselsdag.

Det norske kronprinspar er lige nu på vej rundt i Norge sammen med børnene, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus ombord på Kongeskibet Norge..
Det norske kronprinspar er lige nu på vej rundt i Norge sammen med børnene, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus ombord på Kongeskibet Norge..

I trøjen og på skolebænken

For nylig kom det frem, at prinsesse Ingrid Alexandra, der netop er blevet student, efter ferien starter i et civilt job på Uranienborg Skole i Oslo, inden hun ved årsskiftet påbegynder en militær uddannelse hos de norske ingeniørtropper.

Hendes lillebror, 17-årige prins Sverre Magnus, mangler fortsat et år af sin gymnasietid. 

Se opslaget med de skønne sommer-portrætfotos herunder.  

Powered by Labrador CMS