Se billedet: Hans Pilgaard er blevet gift

Efter fire år som kærester er Hans Pilgaard og Jobbe Joller Hansen (nu Jobbe Pilgaard) blevet gift. Det skete omgivet af venner og familie i lørdags.

Hans Pilgaard og Jobbe Joller (nu Jobbe Pilgaard/ red.) er blevet gift. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph.
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter tre års forhold kulminerede kærligheden lørdag mellem Hans Pilgaard og Jobbe Joller, der sagde ja til hinanden.

Det afslører den 53-årige TV 2-vært på et billede, som han har delt på sin Facebook-profil, hvor han og Jobbe Pilgaard, der er 26 år, model og stifter af Homosocialt Fællesskab, holder i hånd og viser deres gyldne vielsesringe frem.

– Den vildeste dag, aften og nat. De største følelser, smil og ord. Momenter, der strejfede evigheden og lykken, der bare strejfede.

– Hjerter holdt i hånd, præsten smilede nærværende. Omgivet af et bolværk af kærlighed (familie og venner) blev vi til et ægtepar!, jubler Hans Pilgaard til det romantiske foto og fortsætter:

– Aldrig har jeg smilet SÅ meget på en regnvåd søndag – dagen derpå. En del af det smil vil aldrig forsvinde. Lad os alle holde fast i troen, håbet og kærligheden – og huske dem, der sakker bagud, slutter den nygifte “Hvem vil være millioner”-vært opdateringen.

Fandt sammen efter homoparade

Parret fandt sammen i 2013, efter lynet havde slået ned under homoparaden i 2012, og Pilgaard brød med sin daværende mand, stylist Henrik Torp.

– Vi er kærester og jeg er meget forelsket, lød det efterfølgende fra Pilgaard til BT.

Samme år rundede Pilgaard 50 år og fortalte om sin lykke i et interview med TV 2.

– Det er så vigtigt, at livet er sjovt. Det er ikke det samme, som at det er det hele tiden. Det er også vigtigt at jagte lykken. Det er heller ikke det samme som, at lykken er der hele tiden. Det er noget med at tage imod de der momenter, hvor det giver mening. Dem skal man gå efter uanset, om man er 16, 52 eller 76, sagde han til tv-stationen.

Se hele bryllupsopslaget her:

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS