Se billederne: Nu kan katte få proteser
Kirurgerne kan nu skrue nye ben og potter på katte, der har været ude for uheld.
Kattene Pooh og Steven har fået en ny chance for at stå på “egne” ben.
En banebrydende teknologi, der er helt ny i Europa har givet to katte nye ben. De kan nu gå og lege som enhver anden kat, selv efter de begge mistede deres ben i en ulykke. Det skriver det britiske medie The Telegraph.
Den sorte og hvide kat Pooh, har fået to nye potter, efter at have mistet sine to bagben i en ulykke. Den kun et år gamle kat kan takke en dygtig kirurg for, at han kan gå igen.
Proteserne er special lavet og bliver skruet på en metalstang, der er sat på knoglen. Både Pooh og Steven leder lige nu efter et nyt hjem, efter de har fået en chance mere. Begge katte er heldigvis kommet sig efter deres ulykker og er sunde og raske.
Operation kun udført én gang før
Operation er kun blevet udført i Europa én gang før. I 2010 blev en lignende operation udført på en kat ved navn Oscar i England.
Oscars ejere blev sendt videre af deres dyrlæge til doktor Noel Fitzpatrick, der er en neuro-ortopædisk kirurg som holder til i Surrey, England.
Operationen tog tre timer. Her borede kirurgerne et stykke metal in en af knoglerne i hver af Oscars ankler. Herefter blev hver protese belagt med hydroxyapatite. Det skulle hjælpe knogleceller med at vokse ovenpå metallet. Huden vokser bagefter over protesen som en slags paraply for at undgå infektioner. Der kan til sidst sættes en special lavet potte fast på metalstangen.
Operationen er ved at blive kopieret rundt omkring i verden. Måske betyder det, at det i fremtiden vil blive billigere og mere tilgængeligt. Så behøver katte, der bliver ramt af biler ikke længere at humpe gennem tilværelsen.