Se billederne: Kronprinsparret holder vinterferie i sneen

Den kongelige familie poserer for medierne i Verbier, Schweitz. Foto: Albert Nieboer/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsparret er sammen med familien taget til alpebyen Verbier i Schweiz for at stå på ski og for at holde vinterferie.

Det kan være enormt rart at samle familien for at rejse lidt væk fra den stressede hverdag hjemme i Danmark.

Det gælder også for kongelige. Det er i hvert fald netop det, som kronprinsparret Frederik og Mary har gjort i vinterferien.

Kronprinsparret har nemlig taget deres børn med til alpebyen Verbier, hvor den royale familie hygger sig og står på ski i de schweiziske alper.

Det skriver SE og HØR.

Dog fandt familien også tid til at møde pressen under deres ferie, idet de holdt et pressemøde for omkring 30 fremmødte journalister i sneen. Her fortalte kronprinsparret om deres ferie, mens fotograferne knipsede løs med deres kameraer.

Parrets fire børn, Christian, Isabella, Josephine og Vincent, er naturligvis taget med til Alperne, og på pressemødet afslørede kronprinsen, at de to tvillinger Vincent og Josephine nu er kommet i en alder, hvor også de kan være med til at stå på ski.

Det betyder altså, at alle kronprinsparrets børn nu kan være med til at suse ned ad bjergene sammen med deres forældre.

Newspaq

Powered by Labrador CMS