Se billederne: Her er deltagerne i Paradise Hotel

Offentliggjort Sidst opdateret

TV3 præsenterer nu 11 deltagere til den nye sæson af Paradise Hotel, der løber over skærmen næste år.

Optagelserne til den nye sæson er netop gået i gang i Mexico, og der vises i alt 40 nye afsnit – sæsonen får premiere i foråret 2015.

Det er 11. sæson af det populære reality-program og endnu engang er det med smukke Rikke Gøransson som vært.

– Paradise Hotel udvikler sig år for år, og jeg er altid spændt på, hvad der kommer til at ske. Hvem der bliver kærester, hvordan deltagerne udvikler sig igennem programmet – og selvfølgelig hvem, der står som vinder til sidst, siger Rikke til TV3.

– Jeg kan godt lide temaet i år, der sætter mere fokus på fest og sjov og de dyder, vi kender fra de tidligere udgaver af Paradise Hotel. Vi har nogle fantastiske deltagere, som nok skal sætte deres præg på hotellet og hos seerne, slutter hun.

Rammerne for sæsonen er samme hotel som sidste år – det smukke luksushotel Casa del sol Occidente i Mexico.

Drengene er:

Anders, 23 år, Silkeborg
Patrick, 24 år, Hvidovre
Jonas, 18 år, Valby
Kasper, 22 år, Kolding
Philip, 25 år, Farum
Can, 22 år, Århus

Pigerne er:

Sandra, 22 år, Kolding
Nanna, 19 år, København S
Monique, 22 år, Ringsted
Christel, 18 år, Slagelse
Amalie, 20 år, Fredensborg

Se billeder af deltagerne øverst i artiklen…

Powered by Labrador CMS