Se billederne: Her er de svigtede killinger

Dyrenes Beskyttelse er ved at drukne i efterladte killinger.

Offentliggjort Sidst opdateret

1.400 efterladte kattekillinger er der midt i juli måned fordelt ud på de otte internater Dyrenes Beskyttelse driver i Danmark.

Og det er en trist rekord – til sammenligning var der sidste år ved samme tid kun godt 700 efterladte killinger. Der er med andre ord sket mere end en fordobling.

Som Newsbreak.dk tidligere torsdag skrev, så er en af grundene til det store antal, at sæsonen er startet tidligere, men i høj grad også fordi mange katteejere ikke tager ordentligt ansvar for deres kat.

– Et stigende antal uønskede killinger kommer til verden hvert år, men det kunne undgås, hvis katteejere fik steriliseret eller kastreret deres katte. Men det indser de først, når det er for sent, og katten er drægtig. Vi ser det desværre år efter år, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Billedbureuet Scanpix har været på besøg på ét af internaterne, nemlig i Brande. Du kan i galleriet over artiklen se billeder af nogle af de søde killinger, der mangler en ejer.

Powered by Labrador CMS