Se billederne: Besteg skyskraber i cowboystøvler

Alain Robert kravlede iført et sølv jakkesæt og cowboystøvler op på taget af en skyskraber.

Offentliggjort Sidst opdateret

Franskmanden Alain Robert, der er kendt under navnet den franske spiderman, viste da også sine evner torsdag, da han besteg Deutsche Bahn i Frankfurt.

Han havde ikke brug for andet end et sølv jakkesæt og cowboystøvler.

Se billederne af vovestykket i galleriet ovenfor.

Men bedriften kan nu komme til at koste ham dyrt, skriver det tyske medie DW.

Den franske klatrer tog turen op af den 166 meter høje bygning, der huser den tyske version af Banedanmark uden nogen form for hjælpemidler.

Alain Robert, der er kendt for lignende stunts, nåede da også til tops uden de store skrammer.

Det kan dog komme til at byde på økonomiske skrammer for franskmanden.

Talsmanden for politiet i Frankfurt Thomas Hollberbach har oplyst, at Deutsche Bahn har anmeldt Alain Robert for ulovlig indtrængning på privat område.

Det betyder, at han kan stå til at skulle betale omkostningerne for afspærring af området samt for at bruge en uregistreret drone til at filme vovestykket.

Bedriften kommer kun få dage efter, at franskmanden vækkede opsigt, da han besteg den højeste skyskraber Tour Montparnasse i Paris.

Powered by Labrador CMS