Scorer stort millionbeløb

Fodboldspilleren Viktor Fischer har solgt sin eksklusive lejlighed

Viktor Fischer har tjent gode penge på salget af sin lejlighed i København.
Viktor Fischer har tjent gode penge på salget af sin lejlighed i København.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lige inden årsskiftet lykkedes det den tidligere FCK-profil Viktor Fischer at sælge sin hjemmebane i hovedstaden; en eksklusiv herskabslejlighed midt i København, der kom på markedet i sommer.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Fischer – som sidste år skiftede til den belgiske klub Royal Antwerp efter tre år i den blå og hvide trøje hos løverne i København – kan udover selve handlen også glæde sig over at have fået en god bid mere for det 128 kvadratmeter store hjem, end han selv gav for det.

Ifølge det nyligt tinglyste skøde har køberen nemlig betalt lige præcis ti millioner kroner for at overtage nøglerne til den eksklusive adresse på Christianshavn, hvorimod Fischer selv betalte 7,4 millioner kroner for lejligheden i sommeren 2020.

Uden tanke for eventuelle forbedringer af hjemmet, er det en gevinst på over 2,5 millioner kroner efter omtrent halvanden års ejerskab.

Et solidt afslag

Selvom angrebsspilleren altså fik mere for sit nu tidligere hjem end han selv betalte, så er det alligevel lykkedes køberen at få et solidt afslag med i handlen.

Da herskabslejligheden med fem værelser kom til salg hos ejendomsmægleren Bjørn & Byskov tilbage august var det nemlig med et prisskilt på 10,5 millioner kroner – en halv million mere end det, som Fischer endte med at sælge for.

Fischer tjente over 2,5 millioner på salget
Fischer tjente over 2,5 millioner på salget

Men kvadratmeterprisen, som salget indbragte fodboldspilleren, er dog stadig et godt stykke over gennemsnittet for det dyre boligområde i København:

Ifølge tal fra Boliga.dk blev en ejerlejlighedskvadratmeter i postnummeret København K i gennemsnit solgt for omkring 62.700 kroner i 2021.

Salgsprisen, som Fischer lejlighed indhentede, ligger derimod noget højere på over 78.000 kroner for hver kvadratmeter.

Viktor Fischer nåede inden sit skift til Antwerp at spille over 100 kampe for FCK. Han har også været i holdtrøjen for Ajax, Middlesbrough FC og Mainz.

Se Viktor Fischers lejlighed her

https://www.boliga.dk/galleri/4090

Powered by Labrador CMS