Scorer nyt TV-job
Populære Mads Steffensen vender tilbage til skærmene som igangsætter og fortæller
Mads Steffensen fans, der er brugere af Amazon Prime Video, kan glæde sig til et snarligt gensyn med den populære vært.
Han har nemlig scoret et job, hvor han skal stå i spidsen for et nyt reality-program, der snart kan ses på streamingtjenesten.
En halv million på højkant
Helt præcis 'The Bridge Danmark', hvor 12 danskere skal bygge en 250 meter lang bro med 'de bare næver' dybt inde i en svensk skov.
Det fortæller Mads Steffensen selv i et opslag på Instagram.
- Der er en præmie på 500.000 kroner, som er placeret på en ø. For at komme ud til den skal de bygge en bro på 250 meter med deres bare næver, og de har kun 15 dage til det. De bliver testet hårdt, og der er kun én, der går derfra med pengene, skriver han blandt andet.
Han forklarer også, at deltagerne ikke kender hinanden på forhånd, og at de i øvrigt ikke aner, hvad der skal foregå, når de ankommer.
Premiere den 4. november
Desuden lidt om sin egen rolle i programmet.
- Jeg skal ikke selv bygge noget. Jeg sætter dem i gang og indtager rollen som fortælleren, skriver han.
'The Bridge Danmark' får premiere på Amazon Prime Video den 4. november.