Scorer nyt job

Den 16. marts 2023 hyldes lydbøger ved Mofibo Awards 2023, og her er skuespillerinden Ellen Hillingsø vært. Hun er selv forfatter og har indtalt flere lydbøger

Offentliggjort Sidst opdateret

Når der skal uddeles lydbogspriser ved Mofibo Awards 2023, bliver det skuespillerinden Ellen Hillingsø, som man blandt andet kender som skurken Ingi i Tinka-julekalenderne, der indtager værtsrollen.

Det skriver Mofibo i en pressemeddelelse.

Ellen Hillingsø har indgående kendskab til lydbøger. Den 55-årige skuespillerinde er nemlig selv forfatter, og hun har indtalt både egne såvel som andres bøger. Blandt andet Michelle Obamas selvbiografi, "Min historie", Maren Uthaugs roman "11 %", der vandt De Gyldne Laurbær i 2022, og Astrid Lindgrens børnebøger "Ronja Røverdatter" og "Pippi Langstrømpe".

Skal fejres

Nu ser hun frem til at guide publikum gennem den store prisuddeling.

- Jeg glæder mig til at fejre lydbogen både med dem, der indlæser, og dem, der lytter til lydbøger. For lydbøger er stort set blevet en del af alles liv.

- Vi har alle yndlingsstemmer og yndlingsbøger, og der kommer hele tiden nye til. Det skal fejres med en fest, som jeg glæder mig til at sætte i gang, siger hun i pressemeddelelsen.

Skuespillerinden Ellen Hillingsø er vært, når Mofibo Awards 2023 løber af stablen. (Arkivfoto).
Skuespillerinden Ellen Hillingsø er vært, når Mofibo Awards 2023 løber af stablen. (Arkivfoto).

Lytterne bestemmer

Mofibo Awards løber af stablen den 16. marts 2023 på spillestedet Vega i København. Her uddeles priser i seks forskellige kategorier - heriblandt Biografi og Dokumentar samt Krimi og Spænding - samt samt Årets Nye Talent-pris og Pharao-æresprisen.

Det er lydbogslytterne, der har stemt på deres yndlingsbøger i de forskellige kategorier, og på baggrund af stemmerne nomineres tre bøger i hver kategori.

Vinder 10.000

Efterfølgende er det så op til fagjury at udvælge de lydbøger, der skal præmieres.

Ud over æren ved at løbe afsted med en pris kan vinderne også se frem til en belønning i form af en statuette samt 10.000 kroner.

I kategorien Bedste Roman er "Den røde glente" af Elsebeth Egholm, "Annas sang" af Benjamin Koppel og "Tre dage i april" af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa nomineret.

Ved prisuddelingen i 2022 vandt sidstnævnte for romanen "Pigen fra det store hvide skib".

Ud over egne bøger har Ellen Hillingsø blandt andet indtalt Michelle Obamas selvbiografi, 'Min historie', samt børnebøgerne 'Ronja Røverdatter' og 'Pippi Langstrømpe'. (PR-foto).
Ud over egne bøger har Ellen Hillingsø blandt andet indtalt Michelle Obamas selvbiografi, "Min historie", samt børnebøgerne "Ronja Røverdatter" og "Pippi Langstrømpe". (PR-foto).

ELLEN HILLINGSØ

Ellen Hillingsø er datter af general Kjeld Hillingsø og Birgitta Hillingsø. Hun blev interesseret i skuespil gennem arbejde i tv og blev uddannet skuespiller på Århus Teaters Skuespillerskole i 1994. Herefter spillede hun flere teaterroller, først på Århus Teater, senere på forskellige scener i hovedstaden. Hun har været meget alsidig inden for sit fag, idet hun ud over teater har arbejdet med film, tv, radio, stemme til tegnefilm, lydbøger (blandt andet med Det Nye Testamente), reklamer og oplæsning.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS