Scor flere pensions-penge

Ny reform giver en økonomisk gulerod - faktisk flere - hvis du bliver et år længere på arbejdsmarkedet. Læs her, hvad du økonomisk skal overveje først

I dag er det sådan, at udbetaling af pension reguleres og modregnes på baggrund af både pensionistens egne indtægter og en eventuel samlever eller ægtefælles indtægter. Sådan er det ikke fremover, hvor man ikke 'hæfter' for hinandens ydelser eller indtægter. (Arkivfoto).
I dag er det sådan, at udbetaling af pension reguleres og modregnes på baggrund af både pensionistens egne indtægter og en eventuel samlever eller ægtefælles indtægter. Sådan er det ikke fremover, hvor man ikke "hæfter" for hinandens ydelser eller indtægter. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis pengene er små, eller du elsker dit arbejde, er der ikke så meget at rafle om - du tager et år mere på arbejdsmarkedet.

Hvis kroppen omvendt er nedslidt, er der heller ikke så meget at rafle om - du går pension, så snart du får chancen.

Men så er der hele mellemgruppen, som i højere grad selv kan vælge, hvad de vil. Og her har et bredt flertal i Folketinget ændret reglerne, så du fra næste år får en række økonomiske fordele, hvis du bliver på jobbet.

- Det er et markant udspil, hvor man fjerner stort set alle modregningsregler. Det betyder, at folk får en pænt stor økonomisk gulerod, hvis de arbejder et år mere, siger Anne-Louise Lindkvist, der er rådgivningschef hos Sampension.

Bliver ikke længere modregnet

I aftalen, som har fået det mundrette navn "Ny reformpakke for dansk økonomi", lyder det, at man "afskaffer modregningen af egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg".

Med andre ord: Man skrotter reglerne, hvor du ellers bliver modregnet, hvis du sideløbende tjener for meget - eksempelvis fordi du tager et år mere på jobbet.

Derudover afskaffer man modregning som følge af partners indkomst.

- Det betyder, at folkepension, førtidspension og seniorpension ikke længere vil blive nedsat på grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst, lyder det i reformen.

Bedst for mellem- og lavindkomstgrupper

Den økonomiske fordel vil opleves størst for folk i mellem- og lavindkomstgrupper, vurderer Anne-Louise Lindkvist fra Sampension.

I dag er det nemlig den gruppe, som omvendt mærker det hårdest på pengepungen, når de netop bliver modregnet i offentlige ydelser.

- Men fremover vil man ikke blive modregnet, hvis den anden arbejder videre. Det ville man blive i dag, fordi husstandens samlede indkomst bliver for høj, forklarer Anne-Louise Lindkvist.

Det betyder, at man samlet set vil opleve en højere indtægt, end man gør i dag.

- Dermed vil det - økonomisk set - blive mere fordelagtigt og attraktivt at tage et år mere på arbejdsmarkedet, hvis man kan og har lyst, siger Anne-Louise Lindkvist.

Ser bort fra stor opsparing

Som et tredje element ser man på nogle områder også bort fra, om du i øvrigt har en stor pensionsopsparing.

Hidtil kunne en stor ratepension eller livrente blive en hæmsko i den forstand, at staten anså dig som formuende.

Det ene er noget, du får - det andet er noget, der ikke bliver taget fra dig. Sådan kan man beskrive vekselvirkningen mellem seniorpræmien og de kommende regler, hvor arbejdsindkomst ikke modregnes i andre ydelser, hvis du tager et år mere på jobbet. (Arkivfoto).
Det ene er noget, du får - det andet er noget, der ikke bliver taget fra dig. Sådan kan man beskrive vekselvirkningen mellem seniorpræmien og de kommende regler, hvor arbejdsindkomst ikke modregnes i andre ydelser, hvis du tager et år mere på jobbet. (Arkivfoto).

Ratepension og livrente fungerer nemlig nogenlunde på samme måde, fordi de månedligt udbetaler dig en "løncheck" som erstatning for den månedlige indtægt, du ikke længere har fra jobbet.

- De regler bliver mere lempelige nu, forklarer Anne-Louise Lindkvist.

Dog er det ikke sådan, at du bare kan sidde på en bugnende pengetank.

Modregningsreglerne forsvinder nemlig ikke fuldstændig på dette område.

- Udbetalinger fra private pensionsopsparinger samt kapitalindkomst og indkomster fra aktieafkast kan stadig føre til nedsættelse af pensionerne, lyder det i reformteksten.

ATP passer på værdierne til alderdommen

ATP er danskernes fælles pensionskasse. Over en million pensionister får penge fra ATP Pension.

Læs her om ATP:

* ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen.

* Det er en kollektiv pensionsforsikring, hvor princippet er, at man selv og ens arbejdsgiver eller staten betaler ind til ens pension i ATP.

* Man betaler bidrag til ATP af sin løn eller dagpenge, kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.

* Selvstændige bestemmer selv, om de vil indbetale ATP-bidrag.

* Over fem millioner danskere er med i ATP.

* En typisk lønmodtager indbetalte i 2021 3408 kroner i ATP. Heraf betalte lønmodtageren selv 1136 kroner, mens arbejdsgiveren betalte 2272 kroner.

Bidraget giver den enkelte ret til ATP Pension, når man bliver folkepensionist.

* ATP forvalter en samlet formue på over 900 milliarder kroner.

* Formuen skal forvaltes, så de danske pensionsopsparere sikres størst muligt afkast.

* ATP investerer for eksempel i aktier, obligationer, fast ejendom og infrastruktur.

* Den fulde årlige ATP Pension for en 65-årig, der har indbetalt bidrag i et helt arbejdsliv, var 26.200 kroner i 2021.

Kilde: ATP
Powered by Labrador CMS