Schlüters hemmelige datter: Her er hun

Var med til reception på ny bog af Poul Schlüters enke, Anne Marie Vessel - kaldet Mie

Offentliggjort Sidst opdateret

I sin erindringsbog ”På skrå brædder og bonede gulve” fortæller Poul Schlüters enke, Anne Marie Vessel Schlüter, kaldet Mie, at den konservative statsminister, der sidste år døde i en alder af 92 år, havde en for offentligheden ukendt datter.

Og for nylig kunne Kendte.dk få sat ansigt på hende ved Mies bogreception på Gyldendal i København.

Overfor Kendte.dk afslørede Carina, at hun er 43 år, og er i job som IT-ansvarlig i en virksomhed.

– Jeg har ikke læst bogen, men jeg glæder mig til at se i den i aften. Mie er et fantastisk, festligt og dejligt menneske. Skønt hun kan fortælle os om sit liv, sagde Carina, der først som 13-årig blev bekendt med sin kendte fars identitet.

Kendte kvinden kortvarigt

I ‘På skrå brædder og bonede gulve’ fortæller Mie, at Poul Schlüter i 1979 fik Carina med en kvinde, han kendte ganske kortvarigt, inden han blev gift med sin anden kone, Lisbeth, i 1979.

Kvinden fik barnet alene, og Poul Schlüter betalte ifølge Mie børnepenge. Han fortalte både Lisbeth og senere også Mie om den hemmelige datter.

Året inden Carinas fødsel var han efter 15 års ægteskab blevet skilt fra Majken Steen-Andersen, som han har børnene Anne Marie, Peter og Søren med.

Anne Marie Vessel (t.v.) her sammen med Poul Schlüters 'hemmelige' datter, Carina.
Anne Marie Vessel (t.v.) her sammen med Poul Schlüters 'hemmelige' datter, Carina.

Sådan mødtes de

Ifølge bogen skrev Carina som ung studerende en meget formel forespørgsel, om han ville komme og holde foredrag på hendes uddannelsessted.

Poul genkendte navnet, læste mellem linjerne og takkede ja.

På den måde fik de skabt en varig kontakt, der med årene blev meget stærk.

Gav far brev kørt før han døde

– Selvom Carina nu er gift, har børn, heste og et krævende job, er det faktisk hende, der oftest er kommet for at besøge Poul, når han sad alene hjemme i lejligheden og kedede sig (…) Og det var også Carina, der afløste mig i de sidste dage, hvor Poul lå på hospitalet, inden han døde. Det glemmer jeg hende aldrig for, siger Mie, der også afslører, at Carina gav sin far et brev, kort før han døde.

– På konvolutten stod: “Til far.” Det havde hun aldrig kaldt ham før, fortæller Mie, der læste brevet op for ham. Der stod blandt andet, at “nu synes jeg godt, jeg kan tillade mig at kalde dig far”.

Det kærlige brev fra Carina kom med i kisten.

Powered by Labrador CMS