Saxo Bank får skarp kritik af Finanstilsynet
Saxo Bank får to påtaler, men slipper ellers nådigt for den stærkt kritiserede sag om spekulation i schweizerfranc, hvor mange kunder tabte mange flere penge, end de havde investeret i banken.
Første påtale er for dårlig oplysning af kunderne.
»Finanstilsynet påtaler, at Banken ikke straks har orienteret de kunder, som ikke kunne få eksekveret deres stop-loss ordrer, som følge af den manglende likviditet i markedet den 15. januar 2015, om væsentlige vanskeligheder ved at udføre deres ordrer,« skriver banken i en meddelelse
Den anden påtale går også på ringe information til kunderne:
» Finanstilsynet påtaler, at Banken efter deres opfattelse har overtrådt investorbeskyttelsesbekendtgørelsen ved ikke at oplyse om begrænsninger for, hvornår den såkaldte ”dedicated liquidity finder anvendelse og banken har på den baggrund allerede inden afgørelsen fjernet den del fra Bankens hjemmeside.«
Bjørn Krog Andersen, juridisk chef i Saxo Bank er dog overordnet tilfreds:
»Vi hæfter os ved, at Finanstilsynet efter en grundig undersøgelse giver udtryk for, at Saxo Banks håndtering af sagen og berigtigelse af afregningskurser er sket i overensstemmelse med investorbeskyttelsesbekendtgørelsen og at vilkårene er i tråd med, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og professionelt over for sine kunder.«
opdateres