Satsning skal sende Novo Nordisk mod nye højder

For fem år siden var det fugle på taget: En drøm om at kunne lave insulin og andre biologiske diabetesmidler i flydende form om til tabletter. Det havde ingen anden virksomhed haft held med.

I dag er Novo Nordisks topledelse meget tæt på at træffe en beslutning i milliardklassen, som vil føre Danmarks mest succesrige virksomhed op på et endnu højere niveau, skriver Berlingske Business.

Beslutningen vil få »transformativ effekt for virksomheden«, spår selskabets øverste forskningschef gennem de seneste 21 år, Mads Krogsgaard Thomsen.

Går alt som Mads Krogsgaard Thomsen håber, så vil Novo Nordisk om 10 eller 15 år være en virksomhed, som ikke kun sælger diabetesmidler, der skal sprøjtes ind i kroppen, men også være en virksomhed, der er leveringsdygtig i en bred vifte af biologiske lægemidler – mange af dem i tabletform. Og det ikke kun til behandling inden for diabetes, men også inden for fedme, som er et område, Novo Nordisk satser massivt på.

De nye muligheder vil gøre livet lettere for de millioner og atter millioner af mennesker verden over, der har brug for behandling, fordi de så ikke længere ville skulle stikke sig med en kanyle flere gange om dagen for at få livsvigtig medicin.

Netop nu arbejder Novo Nordisk ifølge Mads Krogsgaard Thomsen på højtryk for at få de sidste detaljer på plads, så selskabets direktion og bestyrelse forhåbentlig kan nikke ja til at teste diabetesmidlet Semaglutid i afsluttende studier med deltagelse af mange tusinde personer verden over.

Omkostningerne for studierne alene løber op i omkring to milliarder kroner. Men dertil kommer, at Novo Nordisk vil skulle bygge en ny fabrik, der kan fremstille Semaglutid til tabletter i stor stil. Sådan en fabrik råder Novo Nordisk ikke over i dag, idet selskabet med en enkelt undtagelse udelukkende fremstiller biologiske lægemidler, der sprøjtes ind i kroppen i flydende form. Fabrikken, der kan komme til at ligge i udlandet, formentlig i USA, vil koste et endnu ikke offentliggjort multimilliardbeløb.

»Vi står på tærsklen til en total transformativ beslutning om, hvorvidt vi går i fase 3 (det store afsluttende forsøg, red.) med Semaglutid eller ej,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

»Det er meget stort og vil medføre milliardinvesteringer i form af udviklingsprogrammer og anlægsinvesteringer. Derfor analyserer vi til bunds, inden vi melder noget endeligt ud. Lige nu er vi i den afsluttende dialog med lægemiddelmyndighederne,« tilføjer forskningschefen.

Medicinalanalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen ser store potentialer.

»Hvis det lykkes for Novo Nordisk, så vil det være en væsentlig bidragsyder til væksten, når vi kigger fem eller ti år ud i fremtiden,« vurderer han.

Det vakte stor opmærksomhed, da Berlingske i 2010, kunne fortælle, at Novo Nordisk var klar til at kaste sig ud i sit hidtil mest ambitiøse projekt, nemlig at lave insulin og den biologiske diabetesbehandling GLP1 i tabletform. Trods flere forsøg var det til dato ikke lykkedes forskere eller medicinalselskaber at lave en insulintablet eller i det hele taget et proteinbaseret biologisk lægemiddel i tabletform. At få de store proteinmolekyler til at overleve rejsen gennem menneskets mavetarmsystem og få dem ud i blodbanen, blev anset for stort set umuligt. Så der blev rystet lidt på hovedet af Mads Krogsgaard Thomsen og hans forskere.

Siden insulinen blev opfundet i 1921, har diabetikere været henvist til at stikke sig selv med en nål flere gange om dagen for at få den livsvigtige medicin. Med meldingen om at Novo Nordisk er meget tæt på at træffe beslutning om at investere et ukendt encifret milliardbeløb i at indlede produktion af Semaglutid i tabletform og bruge et par milliarder på at afprøve midlet på en stor gruppe mennesker, signalerer selskabet klart, at det er i stand til at løse gåden. I hvert fald, når det gælder lægemidler af GLP1-typen.

»Når først vi har truffet beslutningen om at gå i fase 3-forsøg med Semaglutid, har vi krydset den linje, hvor det kan lade sig gøre at få et biologisk lægemiddel komprimeret ind i en tablet på en så god og stabil måde, at den rent faktisk kan blive optaget i kroppen. Vi har brudt injektionsbarrieren, og det er særdeles væsentligt. Det vil gøre en kæmpe forskel,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

En grund til at det vil udvide markedspotentialet for Novo Nordisk er, at det er lettere at få patienter med type 2-diabetes til at tage en tablet end til at stikke sig. I dag tager flere end 100 millioner patienter verden over tabletter mod diabetes. Til sammenligning bruger kun 1,5 mio. diabetikere en GLP1-analog, som er den lægemiddelfamilie, Semaglutid tilhører. En stor del af forklaringen på dette ligger i, at GLP1-midler skal injiceres.

»Får Novo Nordisk udviklet Semaglutid i tabletform, står selskabet med et rigtig stærkt kort på hånden. Det betyder, at Novo Nordisk vil kunne tage en stor bid af det globale tabletmarked, der ligger på omkring 100 mia. kroner,« siger Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

Men perspektiverne går videre endnu. For Mads Krogsgaard Thomsen er overbevist om, at Novo Nordisk vil kunne lave tabletter ud af andre proteinbaserede lægemidler, når bare de er effektive nok.

»Vi kan bruge vores teknologi, som vi har patenteret rimeligt bredt, til at stabilisere proteiner, så de ikke bliver nedbrudt i mavetarmsystemet, og bruge nogle bæreteknologier til at få dem over tarmen og ind i blodbanen. Det betyder, at vi vil kunne tage andre biologiske lægemidler og gøre det samme med, som vi gør med GLP1 og insulin. Det kunne vi for eksempel gøre inden for fedme,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

I fremtiden vil hver femte krone, Novo Nordisk bruger på forskning, blive brugt på at finde nye måder at behandle fedme på. Novo Nordisk er ved at lancere fedmemidlet Saxenda i USA og Europa, og om ganske kort tid indleder selskabet såkaldte fase 2-forsøg med Semaglutid til fedmebehandling en gang om ugen, dog i den injicerbare form. Knap 1.000 personer skal deltage i forsøgene.

Selskabet er ved at foretage de første test i mennesker af yderligere to nye biologiske fedmemidler, mens endnu ét er tæt på at være klar til at blive testet i mennesker. Målet er inden for de kommende ni til ti år at kunne behandle mennesker med svær overvægt med flere forskellige typer af biologiske lægemidler i håb om at opnå bedre vægttab – og helst med midler i tabletform.