Sass Larsen: -De stigende gebyrer på boliglån er fair

De stigende bidragssatser er hverken blevet brugt til at betale store udbytter til aktionærerne eller høje lønninger – men til at bygge en sund realkreditsektor op, lød det fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) under fredagens samråd om emnet.

»Det er forståeligt og velbegrundet, at man hæver bidragssatserne. Det havde givetvis været mere populært at sige det modsatte, men det gør jeg ikke, for det er fair nok,« sagde ministeren.

Han har ellers flere gange været ude med en løftet pegefinger overfor realkreditinstitutterne og truet med, at hvis de ikke finder konkurrencegenet frem, skal han nok hjælpe dem.

Nye boller på suppen

Så sent som i februar understregede han over for Berlingske Business, at der ikke er givet carte blanche til realkreditinstitutterne til at hæve bidragssatserne år efter år.

»Jeg holder derfor nøje øje med udviklingen i bidragssatserne. Og hvis realkreditinstitutterne nu er så solide, at de kan betale udbytte, forventer jeg, at det på sigt vil smitte af på deres gebyrer og bidragssatser,« lød det dengang fra Henrik Sass Larsen.

Men der er altså kommet nye boller på suppen. Under samrådet, som erhvervsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde indkaldt til, påpegede ministeren, at der intet bekymrende er ved de massive prisstigninger, som boligejerne har været udsat for siden finanskrisens indtog.

»Jeg ser ret ubekymret på den måde, det er foregået, da det bygger på noget sundt og fornuftigt. Hvis jeg var kommet med en redegørelse, der viste, at man i massivt omfang havde taget pengene ud til udbytter, så havde jeg været bekymret,« lød det fra ministeren.

Roser gebyrstigninger på de mest riskable lån

Som Berlingske Business skrev tidligere på ugen, betaler de hårdest ramte boligejere med de helt korte og afdragsfrie lån i dag det tredobbelte i bidragssats i forhold til i 2007. Til gengæld er gebyrerne på de fastforrentede lån med afdrag kun steget marginalt.

Og netop realkredittens differentiering af bidragssatserne for at lokke flere boligejere fra de mest risikable lån over i mere sikre lån fik stor ros fra Henrik Sass Larsen.

»De øgede indtægter fra bidragssatser er blevet brugt til at skabe en sund branche med sunde kapitalstrukturer. En branche som også har sørget for at tage store nedskrivninger og ikke har brugt pengene på at ansætte mange flere folk og forkæle sig selv. Derfor synes jeg alt i alt, at branchen udmærket kan stå på mål for, hvad der er sket.«

En perfekt konkurrencesituation

Ministeren blev blandt andet spurgt, hvornår selskaberne så er færdige med at polstre sig for at leve op til kapitalkravene fra EU og de danske myndigheder. Og om han mener, at der eksisterer reel konkurrence på realkreditmarkedet.

»Vi er der ikke helt endnu, men det er vi inden for de kommende år. Og så tror jeg også, at konkurrencen træder i kraft. For vi har en perfekt konkurrencesituation, da vi både har bankejede realkreditinstitutter, men også institutter, som er en del af foreningstanken med det formål at give boligejerne så billige lån som muligt,« sagde han.

Erhvervsordfører Kim Andersen (V) kunne desuden godt tænke sig at vide, hvad ministeren mente med sin udtalelse til Berlingske Business om, at han gerne vil hjælpe selskaberne på vej, hvis de ikke finder konkurrencegenet frem.

»Vi må stadig vente på, at realkreditbranchen er fuldt ud polstret. I den situation forventer jeg, at bidragssatserne vil være faldende som følge af, at konkurrencen bliver større. Om jeg vil hjælpe til? Det gør jeg hele tiden. Både ved at tale med dem og ved at have taget initiativ til en prisportal, hvor man som kunde får mulighed for at se på, hvilke produkter der er.«

Forskel på realkredittens priser

Henrik Sass Larsen påpegede, at der efter hans opfattelse er konkurrence på realkreditmarkedet, da der rent faktisk er forskel på selskabernes bidragssatser. Ifølge Forbrugerrådet Tænk har prisforskellene dok ikke den store effekt, da det er så dyrt at skifte realkreditselskab, at det for de fleste kun giver mening i forbindelse med en låneomlægning. Men det har ministeren ingen planer om at blande sig i.

»Institutterne må selv konkurrere om, hvad det nu engang koster. Jeg kan jo heller ikke garantere, at man ikke får et kurstab. Til gengæld kan jeg være med til at sikre, at de produkter, de udbyder, er så billige som muligt. Og det gør vi ved at sørge for, at institutterne er bund solide. Det betyder, at de får høje internationale ratings, og at man kan låne penge meget billigt,« forklarede Henrik Sass Larsen.