Sass kræver rettidig omhu af bankerne

Bankerne skal lære af finanskrisen, der gav store tab og dermed gjorde det svært for bankerne at låne penge ud. Om kort tid bliver bankerne tvunget til at opbygge en økonomisk buffer, så der er penge at tage af i dårlige tider.

Kravet er en del af de internationale Basel III-regler, men det er op til de enkelte lande at bestemme, hvor store bufferne skal være, og i Danmark er det erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der skal fastsætte størrelsen på bufferen. Ifølge Erhvervs- og vækstministeriet sker dette formentlig én af de kommende dage eller lige efter nytår.

Tanken med indførelsen af kravet er, at bankerne opbygger kapital i gode tider, og når det så går dårligt, så sænker Henrik Sass Larsen kravet, så bankerne kan begynde at tære på den kapital, de har opbygget, mens det gik godt. Dermed kan bankerne bedre absorbere tab, og dermed sørger man også for at opretholde et vis niveau af udlån – også i dårlige tider – fordi man har opbygget en buffer i gode tider.

Fastsættelsen af bufferens størrelse sker med henblik på konjunkturerne – herunder hvor godt gang der er i udlånene – og på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, der består af repræsentanter for Nationalbanken, de økonomiske ministerier og tre uafhængige finansielle eksperter, med Nationalbankdirektør Lars Rohde som formand.

Det Systemiske Risikoråd afholdte møde tirsdag i denne uge, og det ventes, at rådet enten i dag torsdag eller fredag vil offentliggøre sin henstilling. Ud fra denne skal erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen så fastsætte satsen.

Modcyklisk kapitalbuffer

Og nu til den lidt mere tekniske forklaring: Selve bufferen kaldes en modcyklisk kapitalbuffer. Størrelsen af bufferen fastsættes ved, at der bestemmes en sats, som er en vis procentdel af de enkelte bankers risikovægtede aktiver, hvilket primært vil sige bankernes udlån.

Som en del af bankpakke 6 blev det af samtlige Folketingets partier undtagen Enhedslisten aftalt, hvor stor bufferen maksimalt må være, og at der skal være en indfasningsperioden fra 2015 til 2019.  Her blev det aftalt, at den modcykliske kapitalbuffer må være op til 0,5 pct. i 2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til 2,5 pct. i 2019.

Det er rammerne, så derfor skal Henrik Sass Larsen altså i første omgang fastsætte satsen til et sted mellem 0 og 0,5 pct. af bankernes risikovægtede aktiver. Herefter vil det hvert kvartal blive revurderet, hvad satsen skal være. Dette besluttes hver gang af Henrik Sass Larsen efter en henstiling af Det Systemiske Risikoråd.

Når Henrik Sass Larsen offentliggør satsen, har bankerne 12 måneder til at leve op til kravet.

IMF kritiserer brug af buffer

Den Internationale Valutafond (IMF) peger dog på en svaghed i forbindelse med bufferen. Det skriver Bloomberg News.

IMF’s bekymring er, at fastsættelsen af bufferens størrelse alene sker ud fra et blik på, hvordan konjunkturerne generelt ser ud og dermed ikke tager hensyn til, hvis der skulle opstå store risici i bestemte brancher.

»Bufferen gælder den samlede eksponering, så der er ingen fokus på områder, hvor udlån vokser særligt hurtigt,« siger James Morsink, der er IMF’s ansvarlige for vurderingen af den finansielle sektor i Danmark, ifølge Bloomberg News.

Han anbefaler derfor, at Danmark tager andre instrumenter i brug, inden der indføres krav om modcyklisk kapitalbuffer.

Det gælder blandt andet højere risikovægte på udlån til bestemte dele af økonomien , en grænse for lån til ejendomssektoren, der passer til den økonomiske cyklus, og regler for størrelsen af gæld set i forhold til indkomst.