Sass kæmper for ny bankpakke til landbruget

Landets banker skal tvinges til at få 1.700 kriseramte og forgældede landmænd ud af det pressede erhverv over de næste år.

Det er ifølge Berlingske Business hovedbudskabet i et brev fra Erhvervs- og Vækstministeriet til den absolutte top af den danske banksektor, som for tiden forhandler om at nå frem til enighed om et svar til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Der skulle have været møde onsdag blandt de vigtigste bankdirektører organiseret i Finansrådets bestyrelse om sagen, men det er udskudt til i dag torsdag. Berlingske Business kan nu beskrive indholdet i det hemmeligholdte forhandlingsforløb fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Hensigten fra Henrik Sass Larsen er at sikre landbrugserhvervet, arbejdspladser i fødevareindustrien i Udkantsdanmark, eksporten og et mere flydende generationsskifte i et forgældet landbrug. Det kan blive en faktor i en kommende vækstplan, som kan styrke regeringen inden folketingsvalget.

Kontroversiel indgriben

Men erhvervs- og vækstministerens indgriben opfattes som kontroversiel i bankerne, der for eksempel hver skal indberette såkaldte måltal for, hvor mange landmænd de skal have ud af erhvervet. Og i den forbindelse skal bankerne afskrive deres gæld til de pressede landmænd. Ved at få afviklet flest muligt af de forgældede landmænd kan man igen få gang i væksten i landbrugs- og fødevareerhvervet, mener ministeren.

På den måde kan nye landmænd komme til at overtage landbrug med en lavere gæld. Det kan give plads til flere investeringer og styrke erhvervets konkurrenceevne. Alternativt skal bankerne afskrive en landmands eksisterende gæld, hvilket også kan hjælpe ham videre i erhvervet.

Men initiativet fra Sass Larsen bliver bestemt ikke modtaget positivt fra banktoppen, som er bange for at blive løbet over ende af sunde landmænd, som er vrede over, at bankerne eftergiver gæld til usunde landbrug.

Bankekspert er skeptisk

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet er skeptisk over for Henrik Sass Larsens indblanding i bankernes måde at håndtere deres dårlige landbrugskunder på.

»Der lyder sympatisk, men det er svært at pålægge private virksomheder at opgive en fordring. Der vil være landmænd, der har puklet og slidt, mens andre tog hovedet under armen og lånte en formue i nullerne. Skal de så hjælpes, mens andre ikke bliver det? Tilfældighederne vil råde for meget, og det bryder jeg mig ikke om,« siger han.

Desuden er bankerne bange for, at det øgede pres på landbruget kan føre til, at man kommer ind i en negativ spiral, som midlertidigt sætter priserne på landbrugsjord under pres i nogle områder i Danmark. Og det kan give bankerne flere tab.

Heller ikke i landbrugets top er der opbakning til planen.

»Bankerne og landmænd, der har meget gæld, må finde individuelle løsninger. Og det er der ingen standardmodel for. Vores budskab er, at man ikke skal lade landmændene arbejde i årevis på noget, der er håbløst. Eneste løsning er, at regeringen tager sig sammen og sikrer landbruget nogle ordentlige konkurrence- og rammevilkår, så landbruget totalt set kan tjene flere penge, for så kan man fordøje en stor del af gældsproblemet,« siger gårdejer Martin Merrild, formand for landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer.