Sankt Hans: Religion, bål, hekse og fest

Sankt Hans aften 23. juni, er aftenen, hvor vi sammen synger “Vi elsker vort land” af Holger Drachmann – eller måske slår over i Shu-bi-dua-versionen som lidt flere kan huske melodien til. Men Sankt Hans er meget mere end en dansk hyggeaften, hvor vi sætter ild til et stort bål og brænder hekse af.

Helt grundlæggende er Sankt Hans aften dén aften, hvor vi fejrer den bibelske person, Johannes Døberen, der har fødselsdag 24. juni. I Danmark fejrer vi fødselsdagen aftenen før, på Sankt Hans aften – ligesom vi også fejrer juleaften den 24. december, hvor det først 25. december er Juledag.

• Her kan første ferieweekend ende i trafikkaos
• Pas: Alt, der er værd at vide om det rødbedefarvede dokument

Men faktisk har Sankt Hans ikke særlig meget med religion at gøre – ud over fejringen af Johannes Døberen. Det er i stedet en folkefest inspireret af den lyse sommeraften og sommernat, hvor folk altid har udfoldet et overskud af livskraft. For eksempel skrev krønikeforfatteren Olaus Magnus i 1500-tallet:

“Når alle skove, enge og marker står i fuldt flor – på det tidspunkt solen går gennem Krebsens tegn, Johannes Døberens dag – plejer alle uden skelnen til køn eller alder at samles i skarer på byernes torv eller ude på den åbne mark for dér glade at træde dansen i skæret af talrige bål, der tændes overalt.”

Hekse på kosteskafter

Men Sankt Hans er også aftenen, hvor de overnaturlige kræfter er på spil. Både de onde og de gode.

Dengang de fleste danskere troede på hekse, var frygten derfor særlig stor omkring Sankt Hans.

Der eksisterer masser af beretninger fra folk, der har set hekse på kæp, der var på vej til deres uhyggelige samlingssteder som eksempelvis Hekkenfeld (vulkanen Hekla på Island) eller Bloksbjerg (bjerget Brocken i Harzen, Tyskland).

Ifølge folketroen kunne man bogstavelig talt se heksene, der fløj afsted på deres kosteskafter, hvis man ved midnat tog en grøntørv på hovedet eller en firkløver i lommen og satte sig på en korsvej under en harve, der vendte tænderne nedad…..

I andre lokalområder mente man at kunne få heksene at se, hvis man kastede et hestehoved ind i Sankt Hans-bålet.

Heksenes særlige magt omkring Sankt Hans gjorde det nødvendigt at tage forholdsregler.

F.eks. var det en god beskyttelse mod afgrøderne at sprede knuste synåle på markern. Kreaturerne var sikre, hvis man Sankt Hans aften lagde en lille glød i mælkespanden, hvorefter der malkedes tre stænk af hver ko. Og en kniv mellem dørkarmen og hoveddøren forhindrede, at gårdens beboere blev “forgjort”.

Bålafbrænding

Cand.mag. Gitte Kjær, der selv har en blandet historisk/etnologisk baggrund, beretter i bogen “Sankt Hans – Glædens fest (Strandberg)”, at rødderne til vor festligholdelse af sankthans går helt tilbage til hedensk tid.

Hun har sporet midsommerbålet til en romersk hyrdefest ved navn palilia, ved hvilken der den 21. april blev tændt bål for at holde ulvene borte og drive sygdomme væk fra kvæget. Vidnesbyrd er først sporet hos en vis afrikansk biskop ved navn Fulgentius i begyndelsen af 500-tallet.

Her hos os er det i Olaus Magnus’ krønike vi finder noget om maj-festen i 1500-tallet, hvor man 30. april tændte såkaldte Valborgsblus. Første gang, at netop sankthans forbandtes med heksetroen var da en vis Abelone Ipsen blev indstævnet for Aalborg Byting 1619.

Hvorfor hun blev indstævnet: Jo, en anden kvinde, Anne Andersdatter, havde sankthansaften mødte Abelone uden hat, forklædeløs, men det værste var, at Apelone havde lovet hende “en diuffels færd”. Det er Gitte Kjærs fortjeneste som den første at have påpeget forbindelse mellem to traditioner: Den om hekseforfølgelse og den om bålbrænding.

De gode kræfter

Men også de gode, helbredende kræfter i naturen, var særligt virksomme. Derfor samlede bønderne mange forskellige urter og planter ind, fordi de netop havde en kraftig virkning, hvis de var plukket Sankt Hans aften.

Det var også i 1600- og 1700 tallet almindeligt at valfarte til hellige kilder, da den tids danskere troede, at vandet denne aften var specielt rensende.

Troen på sommer-solhvervet som et tidspunkt med en særlig, helbredende energi har sat spor i det psykiatriske hospital ved Roskilde, der af den grund har fået navnet Sankt Hans.

I løbet af 1800-tallet forsvandt de fleste gamle Sankt Hans-skikke. I stedet fik vi omkring år 1900 en ny skik – halmheksen på toppen af det store bål.

Idéen slog hurtigt igennem i hele landet og har lige siden været en fast del af det danske sommer-solhverv – sammen med Holger Drachmanns “Midsommervise” fra 1887.

Få en brandsikker Sankt Hans

Danmark lyser op, når der landet over fejres Sankt Hans. Det må uden tvivl være dén aften, hvor flest danskere står samlet om et bål.

Men ikke alle er opmærksomme på reglerne for sankthansbål – og det kan give bøder.

Det fortæller advokatfuldmægtig Charlotte Stoltenberg fra firmaet Advodan.

– Man skal især være opmærksom på, at hvis man skal tænde bål i en offentlig park eller strand, så skal man søge tilladelse hos kommunen og hos politiet.

– Hvis man for eksempel tænder et bål på offentlige steder uden at have fået tilladelser i forvejen, kan man få en bøde af myndighederne, siger hun.

Erstatningsansvar

Man kan også risikere at stå med et erstatningsansvar over for naboen, hvis der ikke er taget de rette sikkerhedsforanstaltninger, inden sankthansbålet bliver tændt.

– Så det er vigtigt, at man overholder dels de offentlige forskrifter, når man skal tænde bål offentlige steder, og dels retningslinjerne for hvordan man opbygger bålet, og hvor man må placere det i sin have, siger Charlotte Stoltenberg.

Sankthans er i udgangspunktet den eneste dag om året, hvor man må brænde haveaffald af i byerne.

Uden for bygrænserne kan det dog være anderledes. Og reglerne kan også variere fra kommune til kommune.

Sådan skal du placere dit bål

Ifølge Beredskabsstyrelsens anbefalinger bør et bål være placeret 30 meter fra bygninger med et hårdt tag.

Står bålet nær marker med afgrøder, som er letantændelige, bør det være 60 meter væk.

Og hvis sankthansbålet er i nærheden af stråtækte huse, nåletræsbevoksninger eller andet letantændeligt materiale, bør det bygges 200 meter væk.

Hvert år rykker de danske beredskaber ud til dobbelt så mange brande som normalt, når kalenderen viser 23. juni. Det skriver TV2 Nord.

Der opstår ifølge Charlotte Stoltenberg oftest problemer, når folk ikke er opmærksomme på ilden eller glemmer at slukke flammerne ordentligt.

Derfor er det en god idé at have en spand vand i nærheden, og at ilden afgrænses ordentligt i forhold til for eksempel græs eller buske.

Kilde: Ritzau, Wiikipedia og Bibelsekskabet.