Særligt DNA-teknik ledte betjente på sporet

Ved hjælp af særlig DNA-søgning fandt politiet frem til en flaskesamler, der sigtes for voldtægt i 2022

Det er forskellen på sigtet og tiltalt
Det er forskellen på sigtet og tiltalt
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
00:23
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

Slægtskabssøgning hjælper politiet i voldtægtssag fra Roskilde Festival

Slægtskabssøgning har vist sig at være et effektivt værktøj for politiet i opklaringen af gamle sager om voldtægt, drab og drabsforsøg. I en sag fra Roskilde Festival 2022 har metoden ledt politiet til en mulig gerningsmand, en 40-årig mand, der nægter sig skyldig.

Politiets efterforskning blev kompliceret af en tabt Nokia-telefon, der førte dem til Rumænien og en yngre mand, som blev udelukket som gerningsmand via DNA-spor. Slægtskabssøgning pegede i stedet på den yngre mands far, som nu er sigtet i sagen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Slægtskabssøgning har vist sig at være et særdeles vigtigt redskab for politiet, når gamle sager om drab, drabsforsøg og voldtægt skal opklares.

Også i en sag om en voldtægt af en ung kvinde på Roskilde Festival i 2022 har metoden været taget i brug, og den har ledt politiet til den mulige gerningsmand.

Manden, der er varetægtsfængslet i sagen, er 40 år, og han nægter sig skyldig.

Tabte telefonen 

I et retsmøde i Retten i Roskilde tirsdag formiddag vil han kæmpe for at komme på fri fod, mens anklagemyndigheden vil have forlænget frihedsberøvelsen.

Det var natten til mandag den 27. juni 2022, at en kvinde blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt af en mand i et af musikfestivalens campingområder.

Et vidne så overgrebet, og at gerningsmanden, der havde medbragt en pose med pantflasker, løb fra stedet. Men da han tog flugten, tabte han sin Nokia-telefon.

Mobilen har ført politiet til Rumænien og til en anden og yngre mand end ham, der i dag er sigtet i sagen.

Nægter 

På telefonen blev der fundet en besked fra et taxaselskab i Rumænien og en angivelse af en adresse i selvsamme land.

Den yngre mand har nægtet, at det var hans telefon. Den tilhørte hans bror, har han sagt.

Men politiets efterforskning har ifølge politikommissær Otto Storm Hansen fra Midt- og Vestsjællands Politi vist, at manden slet ikke har en bror, og i en periode mistænkte politiet den yngre mand for at stå bag overgrebet.

DNA-spor, der blev fundet i kvindens skede, har dog udelukket den yngre mand som gerningsperson.

Tirsdag skal Retten i Roskilde vurdere, om der stadig er grundlag for at have en rumænsk flaskesamler varetægtsfængslet for at have voldtaget en kvinde på Roskilde Festival i 2022.

Nære slægtninge 

Til gengæld har DNA-undersøgelser vist, at gerningspersonen kan være en af hans nære mandlige slægtninge.

- Han har ingen bror, og han har ingen børn. Men han har en far, siger politikommissæren.

Faren er den 40-årige mand, og han blev 1. februar anholdt i København i forbindelse med sagen. Han har i grundlovsforhøret, der fandt sted samme dag, forklaret, at det er hans Nokia, og at han bor på adressen i Rumænien.

Han er til tider i Danmark, hvor han samler flasker, men i 2022 var han overhovedet ikke i Danmark, og han har aldrig været i Roskilde, sagde han i retsmødet. Det fremgår af retsbogen, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Hidtil eneste sag 

Det er den hidtil eneste sag, hvor Midt- og Vestsjællands Politi har anvendt slægtskabssøgning som led i efterforskningen, oplyser politikommissæren.

Ved slægtskabssøgning søger politiet ikke efter gerningsmanden, men derimod søges der i DNA-registret over dømte personer efter nogle, der er nært beslægtet med gerningsmanden.

Powered by Labrador CMS