Sådan virker hovedpinepiller hurtigst

Det er slet ikke ligegyldigt, hvordan du tager dine piller

Offentliggjort Sidst opdateret

Julefrokostsæsonen er i gang, og så kan det jo ske, at man har lidt bulder i hovedet dagen derpå.

Plejer du at kurere det med burger, cola, pommes frites og et par hovedpinepiller, så læs lige med her.

Der er nemlig stor forskel på, hvor hurtigt pillerne virker, afhængig af om du står op eller ligger ned, og det betyder gud hjælpe mig også noget, hvordan du ligger på sengen.

Det har forskere på Johns Hopkins University fundet ud af ved hjælp af en avanceret mavesimulator, skriver samvirke.dk.

Det skal du absolut ikke gøre

Snupper du hovedpinepillerne stående, tager det cirka 23 minutter før de er opløst og begynder at virke.

Lægger du dig fladt ned på ryggen, tager det også 23 minutter.

Lægger du dig på højre side bliver pillen hurtigst hjulpet mod den dybeste del af maven og bliver opløst på kun ti minutter.

Lægger du dig derimod på venstre side er den helt gal. Her kan det tage op mod halvanden time, før pillerne er opløst, og du kan få lindret dine tømmermænd.

Så drik dig ikke så fuld, at du ikke kan kende forskel på højre og venstre.

Det er slet ikke ligegyldigt ,om du står ligger, eller hvilken side du ligger på, når du tager hovedpinepiller.
Det er slet ikke ligegyldigt ,om du står ligger, eller hvilken side du ligger på, når du tager hovedpinepiller.
Powered by Labrador CMS