Sådan vinder du 465 millioner
Disse tal trækkes oftest i Eurojackpot
Eurojackpotpuljen har fået lov at vokse sig stor og fed de seneste uger, og tirsdag aften er der 465 millioner gode danske kroner i førstepræmiepuljen.
Skal du have fat i dem, skal du som den eneste finde de fem hovedtal og to stjernetal.
Hovedtallene går fra 1-50 og stjernetallene fra 1-12.
Hvordan du vælger tallene, er op til dig.
Nogle kommer oftere ud
Statistisk set er der lige stor/lille mulighed for, at alle tal kommer ud.
Men alligevel bliver nogle tal trukket oftere end andre, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Eksempelvis er 20 og 49 begge kommet ud 64 gange i de hidtil 494 trækninger siden Eurojackpots begyndelse i 2014.
Omvendt er tallet 48 "kun" udtrukket 40 gange.
Har aldrig udløst førstepræmie
Af hovedtallene og stjernetallene har kun ét tal aldrig været med til at udløse en førstepræmie.
Det er stjernetallet 12.
Men på trods af det, kan det jo være, at det lige netop i aften er 12-tallet, der udløser den helt store gevinst til dig.