Sådan vil EU gøre det bedre at handle på nettet

Kommissionen anslår, at det europæiske bruttonationalprodukt vil stå sig 340 milliarder euro bedre, hvis alle barriererne forsvinder

EU gør klar til at tage livtag med både tekniske begrænsninger og udenlandske virksomheder, som gør livet besværligt for europæerne at købe og bruge, hvad de køber ind via nettet, og samtidig forhindrer, at virksomheder let og ubesværet kan handle på tværs af de 28 EU-landes grænser.

EU-Kommissionen fremlægger onsdag det endelige forslag til et fælles, digitalt marked i Europa – den digitale del af det indre marked -, men planen er forinden lækket til pressen. Hvis de digitale grænser mellem EU-landene nedbrydes, vil det ifølge Kommissionen skabe 3,8 millioner nye jobs.

Slut med landespærringer

Der skal være »uhindret adgang til forskelligt indhold«, og lovligt opnået indhold skal man kunne tage med sig uden at opleve såkaldte geoblokeringer, hvor man ikke kan tilgå samme indhold i andre lande. Samtidig skal borgere og virksomheder beskyttes bedst muligt, når de handler med hinanden, og folks personlige data skal beskyttes ekstra godt.

Kommissionen anslår, at det europæiske bruttonationalprodukt vil stå sig 340 milliarder euro bedre, hvis alle barriererne forsvinder, ligesom de offentlige udgifter kan nedsættes med 15-20 procent. Samtidig skal det styrke og opdyrke europæiske alternative til de amerikanske IT-giganters populære nettjenester.

»Vi skal nu skabe et digitalt indre marked, hvor alt, der er muligt i det fysiske indre marked, også er muligt i den digitale verden,« hedder det i oplægget, som efterlyser, at hele EU i fællesskab tager »ambitiøse skridt« for »at gøre livet lettere både hjemme og i udlandet« for både privatpersoner og virksomheder.

Virksomhederne skal bl.a. slippe for »besværlige momsprocedurer, når de sælger på tværs af grænserne«.

De store kikkes i kortene

Kommissionens plan vil gribe alvorligt ind i den måde, som de store IT-virksomheder – der stort set alle er amerikanske – agerer på i Europa. Her bruger folk masser af deres tjenester, men EU vil stramme skruen og kræve, at de bl.a. skal have tilsagn om at måtte bruge folks data, som derefter skal beskyttes godt, så der er tillid til at handle over nettet uden frygt for, at ens personlige oplysninger misbruges eller sælges skamløst videre. Guleroden er omvendt, at reglerne skal gøres ens i alle 28 lande, så det »kun« er sprogene, der er forskellige.

EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har de seneste uger kastet sig over internetgiganten Googles angivelige konkurrenceforvridning og har ligeledes taget skridt til at få undersøgt, om Googles mobilstyresystem Android bevidst holder konkurrenter ude fra at kunne levere deres produkter, fordi Googles egne tjenester har forrang. Samtidig har Kommissionen meddelt, at man vil undersøge hele internetmarkedet senere i år for at klarlægge, hvor der er konkurrenceproblemer. Det er et klart signal til virksomheder som Apple, Amazon, Netflix, beskedtjenesten WhatsApp, internettelefoniprogrammet Skype og det omstridte taxiselskab Uber om, at de store bliver kikket efter i kortene.

Ens regler for alle og bedre beskyttelse af data

En del af Kommissionens plan for et digitalt, indre marked er en reform af ophavsretslovene, en anden en ny teleregulering, så det varme strygejern kan rette alle folder ud på det krøllede tøj og dermed gøre det lettere at drive onlinevirksomhed. Telereguleringen lægger op til ens regler for både traditionelle teleselskaber og internetrivalernes konkurrerende tjenester, så det Facebook-ejede WhatsApp og Skype skal leve op til samme krav som almindelige mobil- og internetudbydere, når WhatsApp og Skype f.eks. tilbyder telefoni over netforbindelsen. Her skal bl.a. reglerne for beskyttelse af folks og virksomheders oplysninger gælde alle, så konkurrencesituationen ikke forvrides.

Selv om der handles stadig flere varer og tjenesteydelser over nettet, vokser e-handelen på tværs af EU kun langsomt. Kun 15 procent købte i 2014 varer eller tjenester online fra et andet EU-land, mens 44 procent købte varer fra hjemlige onlinebutikker, selv om de ville kunne spare 11,7 milliarder euro om året, hvis det blev let at nethandle i alle 28 EU-lande. Ifølge Kommissionen skyldes det både sprogbarrierer og forskellig lovgivning land for land men også, at nogle virksomheder selv begrænser den grænseoverskridende handel ved f.eks. at blokere for, at man kan tage sine nettjenester med sig og se film og TV andre steder end i hjemlandet; kun fire procent af alt såkaldt video-on-demand-indhold, altså lejede eller købte film og TV-serier, er tilgængeligt på tværs af grænserne i dag. Samtidig skal der slås hårdt ned på piratkopiering. Alt sammen som en del af en længe ventet ophavsretsreform, som med vished vil vække debat.

Butikkens hjemland gælder

For at gøre det lettere for små butikker og handlende i EU at sælge varer til andre lande, skal de ifølge EU-Kommissionen stå til regnskab over for deres hjemlands love i stedet for køberens hjemlands, men der skal indføres et sæt EU-dækkende købsregler. Samtidig vil Kommissionen slå ned på pakke- og transportfirmaers ugennemsigtige priser på at levere pakker i EU.

Planen for det digitale, indre marked vil nu blive intenst drøftet hen over sommeren i både de 28 lande og i Europaparlamentet, og så skal den forhandles på plads til oktober.