Sådan undgår du smitsom ‘jule-syge’
Vask hænderne ofte og grundigt; men vigtigst af alt ordenligt. Hvordan det gøres, kan du blive klogere på her.
Du ved sikkert godt, at du skal vaske dine hænder – og gerne ofte. Og i hvert fald efter toiletbesøg, eller når du har rørt ved råt kød.
Men vidste du måske, at du rent faktisk kan vaske dem ‘forkert’? Uanset er der en god guide, du kan følge, når du skal vaske hænderne.
Den kan du se i galleriet over artiklen. Og der kan være en rigtig god grund til at følge den; i skrivende stund er 33 danskere smittet med den frygtede salmonella-virus – og Statens Serum Institut har netop været ud at advare om faren ved de mange juleborde og -buffetter. Gode råd om dem kan du også se i galleriet.
I 2012 offentliggjorde FNs regionale informationskontor for Vesteuropa en artikel, der indledes med en ret markant forklaring på, hvorfor det overhovedet er vigtigt at vaske hænder – med sæbe altså. Tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, viste nemlig, at diarréinfektioner koster 1,87 millioner børn under fem år livet hvert år, hvilket gør diarré til verdens næstmest almindelige dødsårsag blandt børn under fem.
Tusind smittes hvert år
I Danmark er især Norovirus-infektion, der også kendes som roskildesyge, som er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde.
Man regner med, at flere tusinde danskere hvert år bliver syge af norovirus, der typisk viser sig som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré. Man er syg en til tre dage og bliver så rask igen.
Virus overføres typisk fra et andet menneske, som regel via en overflade, man rører ved eller en fødevare. Derfor stiger risikoen for at blive smittet, når vi er mange mennesker, der spiser sammen og rører ved de samme ting og madvarer, for eksempel ved julefrokostbuffeten.
Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på ‘de fem buffet-bud’, der mindsker risiko for smitte. Dem kan du altså også se i galleriet.