Sådan undgår du at bruge for meget data på din telefon

Nogle apps trækker meget mere data end andre, så det er smart at tage visse forholdsregler. Men apps er ikke de eneste syndere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Data på mobilen. Det er vist efterhånden noget, de fleste danskere bruger. Men hvad er det, der brugee de dyre kilo-, mega- og gigabyte?

Hvad stjæler dit dataforbrug på mobilen? Det kommer selvfølgelig an på, hvad du bruger den til – og hvor ofte.

Siden Ringaling.dk har tidligere lavet en opgørelse og de apps, der er de store syndere. Dem kan du se i galleriet over artiklen.

Men der er også andre grunde til, at mange danskere i løbet af måneden får den sms, der tilkendegiver, at mobildata i dit abonnement er opbrugt.

Også de syndere, kan du se i galleriet.

Et andet sted, hvor du risikerer at skylle data ud med badevandet, er, når du har sat din mobil til “hjælp-til-wi-fi”. Det betyder, at hvis du streamer, og dit hjemmenetværk er dårligt, så supplerer mobilen med data fra dit abonnement.

– Så går den automatisk over på dit mobilnetværk og sluger data fra din telefon. Så du tror, du er på dit trådløse netværk, men det er du ikke alligevel, siger Ilyas Dogru, der er test- og analyseansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

Hotspot bruger data på mobilen

Endnu en storforbruger af data på mobilen, er hvis du bruger den som trådløst hotspot, altså bruger mobilen til at give din computer internet.

– For computeren kan også have nogle krævende opdateringer og applikationer, uden at folk måske tænker så meget over det, siger Torben Rune, civilingeniør og grundlægger af it-rådgivningsfirmaet Netplan.

Kilder: Ringaling.dk. Forbrugerrådet Tænk, Torben Rune.

Powered by Labrador CMS