Sådan slipper du for uønsket gæst
Mus er ikke velkomne i hjemmet, da de kan forvolde store skader og forårsage kortslutninger
Det er faktisk ikke en god idé at bruge ost som lokkemad i musefælder. I stedet kan man bruge rosiner eller spegepølse.
Per Dahl/Johner/Ritzau Scanpix
Den lille husmus og halsbåndmusen trives indendørs. De foretrækker frø og kornprodukter, men musene er bestemt ikke kostforagtere. De kan faktisk betegnes som altædende.
Det er blandt andet grund til, at mus er uønskede gæster i de fleste hjem.
Det største problem ved mus i boligen er, at de gnaver i stort set alt i deres jagt på føde og redemateriale. Det skriver Videncentret Bolius.
Risiko for brand
Får de fred og tilstrækkelig tid, kan de derfor anrette betydelige skader på alt fra isolering og gardiner til møbler og - endnu mere alvorligt - elektriske installationer. Det kan i værste fald forårsage kortslutninger og brand.
Ligeledes kan mus finde på at gnave temmelig store huller i eksempelvis fleksible ventilationsrør. Det kan give kondensproblemer og medføre risiko for råd og svamp.
Mus kan også fordærve fødevarer med deres urin og ekskrementer. Det kan indebære en vis smittefare, men risikoen er dog langt mindre, end hvis der er tale om rotteangreb.
Hold musene ude
Sådan gør du det sværere for mus at komme ind i dit hus:
- Sæt rist eller et fintmasket metalnet for - men tildæk ALDRIG ventilationsåbninger i soklen.
- Sæt et finmasket net for ventilationsåbninger i døre og vinduer, navnlig i kælderplan.
- Sørg for, at der er tæt om alle rørgennemføringer.
- Stop alle huller til, hvor en kuglepen eller blyant kan trænge ind.
- Sæt en 5 cm metalskærm på lodrette, udvendige rør - det gør det umuligt for musene at klatre forbi og hoppe op på loftet.
- Luk alle fødevarer inde i lugttætte og tætsluttende beholdere af glas eller metal. Sørg generelt for at holde alt spiseligt materiale uden for musenes rækkevidde.
- Lad ikke fuglefoder flyde på jorden og luk eventuelt fuglemad inde i en tætomsluttende spand.
Kilde: Videncentret Bolius
Ingen tilskud til bekæmpelse
Det er en rigtig god idé at bekæmpe mus i boligen, men det er ikke lovpligtigt at gøre det.
Der er heller ikke offentlig assistance eller tilskud at hente.
Mens det er den private boligejer, som selv står for bekæmpelse af mus, er det derimod kommunen, der har ansvaret for bekæmpelse af rotter.
Hvordan bekæmpes mus med fælder?