Sådan slipper du af med dine mareridt

Du vågner med et sæt med angstens sved perlende på panden. Mareridtet er det samme som sidst, og det prøver at fortælle dig noget.

- Drømmene vil os det dybest set godt, men bliver vi ved med at ignorere et mareridt, der gentager sig, bliver det formentlig værre, og det vil påvirke, hvordan vi har det i vågenlivet, siger Michael Rohde, som forsker i drømme og ubevidst intelligens og står bag bogen "Sådan forstår du dine drømme".

Han har studeret psykologi på Lund Universitet og er desuden medlem af den tværfaglige nonprofitorganisation for videnskabelig drømmeforskning International Association for the Study of Dreams.

Sæt ord på 

Fælles for de uhyggelige teaterstykker, der udspiller sig i din sovende hjerne, er, at de som oftest er et udtryk for noget, der foregår i dig, som du ikke er bevidst om.

Ignorerer du tilbagevendende mareridt, kan det uforløste problem derfor forplante sig i dine vågne timer som en underliggende uro, angst eller tristhed, fortæller Michael Rohde.

- Vi drømmer det, vi gør, af en årsag. Det handler egentlig om, hvordan vi går og har det, siger han.

Ikke alle mareridt er dog lige lette at regne ud. Derfor råder Michael Rohde dig som det første til at sætte så mange ord på drømmen, som du kan.

Det kan du gøre ved at skrive den ned eller indtale den på din telefon eller en diktafon.

Skriv drømmen ud af kroppen 

- Gør det i situationen, hvor du vågner midt om natten og er skræmt. Skriv, eller indtal drømmen ud af kroppen, lyder det fra drømmeforskeren.

Dagen derpå kan du så enten lytte til, hvad du indtalte, eller læse, hvad du skrev ned, og reflektere over, hvad det, der sker i drømmen, kan være et billede på i dit virkelige liv.

Michael Rohde nævner et eksempel med en person, der blev ved med at drømme, at han blev jagtet af en skræmmende gademusikant.

- I vores snak om drømmen kom det frem, at vedkommende tidligt i sit liv var stoppet med at spille musik, selv om det var noget, der gjorde ham glad, fortæller Michael Rohde og peger på, at mareridt dermed også kan kaste lys på skyggesider i dit liv - sider af dig selv, du lukker ned for eller negligerer.

Skriv din egen slutning 

Er dit tilbagevendende mareridt af mere traumatisk karakter, kan du teste en metode, der har haft god effekt på personer, der lider af posttraumatisk stress (PTSD).

Metoden går i sin enkelhed ud på, at du omskriver dit mareridt, så det får en positiv slutning.

Skriv en ny version af drømmen udførligt ned, og læs den for dig selv nogle gange om dagen, og inden du skal sove.

- Omformuleringen gør, at folk med tiden oplever, at mareridtet enten går helt væk, eller at det ændrer karakter, og at de derfor får det bedre i vågenlivet, fortæller Michael Rohde.