Sådan slår din smartphone dig ihjel

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvert år dør unge i trafikken. Alkohol er stadig en stor synder, men i smartphonens æra er selfies, Facebook og snapchat også blevet en dræber.

Alt for mange unge bliver dræbt i trafikken på grund af alkohol, dårlige køretekniske færdigheder, og farlige smartphonevaner. Det skal et nyt og gratis kørekursus ændre.

– Det er godt, at folk tager ansvar for trafiksikkerheden som Ford gør her. Og det er en god måde at trække nogle unge mennesker til, udtaler Søren Troels Berg, specialkonsulent ved Rådet for Sikker Trafik.

Kurset skal forbedre unges kørevaner

Kurset ”Driving Skills for Life” gør brug af utraditionelle metoder til at forbedre unges køretekniske færdigheder – blandt andet farerne ved at tage selfies og tjekke Facebook bag rattet, når man kører – og ikke mindst vise, hvor meget ens færdigheder påvirkes af alkohol med en såkaldt fuldemandsdragt, der reducerer syn, hørelse og motorik.

– Jeg har selv været i to trafikuheld, og de skete begge to da jeg var 19. Og den ene gang var fuldstændig min egen skyld, siger skuespiller David Owe.

Unge er oftest involveret i uheld

Det er unge mellem 18 og 24 kurset er henvendt til, netop fordi de udgør den gruppe, der oftest er involveret i trafikuheld, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Og en af grundende er deres uerfarenhed på de danske veje.

Smartphonen er farlig

De kan simpelthen blive bedre bag rettet i en bil, men samtidig gør vi det på en sjov og underholdende måde som gør dem meget bevidste om, hvad det for eksempel betyder, hvis man lige skal tjekke Facebook, mens man kører, forklarer pressechef for Ford Motor Company Danmark, Lene Dahlquist.

Succes i udlandet

Det er Ford, der står bag kørekurset Driving Skills for Life, som igennem de sidste 10 år har været en fast begivenhed i USA, og som i 2013 kom til Frankrig, Tyskland, Spanien og England med succes.

Powered by Labrador CMS