Sådan skal du reagere under og efter et skybrud
Der er nok at lave, hvis først himlen åbner sig, og huset har svært ved at stå imod.
Det lugter af skybrud og farligt vejr over Danmark i dag, 28. juli. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har i dagens vejrvarsler haft meget fokus på risikoen for tordenvejr, og de farlige situationer, der opstår, mens det står på.
Men ét er, hvad man skal gøre, når det tordner og regner. Noget andet er, hvad man skal gøre, hvis ens hjem bliver ramt af et skybrud. Hvordan skal du forholde dig under og efter et voldsomt regnvejr, der når indenfor og truer med at ødelægge dine ejendele?
Det har Bolius skrevet en del om, og du kan i galleriet til denne artikel se, hvad du skal prioritere, mens regnen vælter ned, og hvordan du skal agere, når uvejret er stilnet af, og det er tid til at fjerne vand, rydde op og kontakte forsikringsselskabet.
Det bliver en våd omgang
Newsbreak.dk har tidligere på dagen omtalt udsigten til voldsomt vejr i dag. Vi skrev blandt andet, at DMI forventer mellem 25 og 35 millimeter regn på 30 minutter samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet adskillige steder i hele landet.
Klaus Larsen, vagthavende meteorolog, har forklaret Newsbreak, at skyer og vind trækker ind over landet fra det sydvestlige hjørne en gang på den anden side af middag, og han siger derfor, at der er størst risiko for voldsomt vejr netop her.
DMI varsler, at det decideret farlige vejr rammer her omkring klokken 16, og klokken 19 er det trukket så meget vest over, at andre egne er udsat.
Noget tyder dog på, at blandt andet Skagen og det allerøstligste Sjælland kan gå fri. For nuværende er disse steder kun i risikozonen.
Kilde: Bolius.