Sådan sikrer du din computer mod at blive gidsel
Flere danske kommuner har siden nytår oplevet at blive angrebet af ransomware, hvor skærmen låses, alle filer på computeren krypteres og brugeren afkræves løsesum for at få adgang til filerne igen.
De sidste uger har der været skrevet meget om ransomware-angreb, men faktisk opdagede Bitdefender allerede i januar 2014 de første ransomware-angreb og i maj 2014 kunne Bitdefender meddele, at man havde registreret de første tilfælde af ransomware-angreb mod danske Android-telefoner.
Her blev mobiltelefonen låst og offeret afkrævet en løsesum for at få den låst op igen. Blandt andet modtog nogle en besked på gebrokkent dansk og med det danske Politi som afsender, om, at man var anklaget for visning eller spredning af forbudt pornografi, herunder blandt andet børneporno, og at mobilen derfor var låst og alle filer krypteret.
Allerede dengang konstaterede Bitdefender, at mobilen kun blev låst, da pågældende ransomware faktisk ikke var så avanceret, at den kunne kryptere indhold på Android-mobiler.
Bo Skeel, Global Evangelist hos Bitdefender udtalte i maj 2014, at første bølge af angreb mod danske Android-mobiler var en relativt uskyldig test for at undersøge om ransomware med rigtig kryptering kunne være en god forretning:
I dag uddyber han:
“Det har desværre vist sig at holde stik og vi ser nu en kraftig stigning i antallet af ransomware-angreb. De sidste 7-8 måneder har været særdeles indbringende for IT-kriminelle som benytter sig af ransomware-angreb. Vi regner hos Bitdefender med, at de på verdensplan ihvertfald har haft held til at tjene omkring 30 mio. USD på denne type angreb”.
“Da vi kunne konstatere, at ransomware-angreb blot har taget til i styrke de sidste måneder, introducerede vi i december 2014 et gratis værktøj som forhindrer kryptering af filer og som kan downloades af alle. Værktøjet kan bruges af alle, som ikke i forvejen anvender et krypteringsværktøj” siger Bo Skeel.
Bo Skeel har følgende 4 gode råd til at undgå ransomware:
Download Bitdefenders gratis Cryptowall Vaccine her
Sørg for altid at opdatere software og sikkerhedsindstillinger
Lad være med at åbne mails fra folk du ikke kender.
Lav jævnligt backup af billeder og andre vigtige filer