Sådan redder du mobilen efter en vandtur
Sådan kan du redde din mobil, hvis den har fået lidt for meget vand.
Mobiltelefon og vand. Ikke den bedste cocktail.
Alligevel er det noget, mange af os kan nikke genkendende til. Og ikke på den gode måde.
Efterhånden har en del af os prøvet det med at tabe mobiltelefonen.
Når den så ryger direkte net i en snedrive eller det vandfyldte fajance på badeværelset, gør det ikke ligefrem oplevelsen bedre. Mobiltelefon og vand skal helst være adskildt.
For mobiltelefonerne er ikke – som udgangspunkt – gearet til at tåle sådan en tur.
Vand kan nemlig både give fugtskader og få telefonen til at kortslutte. Og ofte dækker garantien ikke selvforskyldte vandskader.
Men hvad gør du så, hvis uheldet er ude? Det er der en række gode råd til.
Dem har vi samlet i galleriet over artiklen.
Mobiltelefon og vand: Dårlig cocktail
Nummer et er at slukke den, siger Andrés Faiña, adjunkt ved Institut for Datalogi på IT Universitetet i København.
– Vandet kan trænge ind i elektronikken og skabe kortslutninger, fordi vandet leder strømmen. Så sluk telefonen, og undgå at trykke på andre knapper, siger han.
Det er det første råd – som nok lægger lige først for. Andrés Faiñas andre råd kan du – som skrevet – se i galleriet.
Tænd ikke for hurtigt
Og det er en god ide at følge dem, det er nemlig vigtigt, at telefonen ikke bliver tændt for hurtigt igen.
– Det vigtigste er, at den er fuldstændig tør, når du tænder den igen. Så jo længere tørretid, jo bedre, siger Andrés Faiña.
En anden udbredt metode er at lægge telefonen på radiatoren, men den anbefaler Andrés Faiña ikke.
– Det kan give problemer med limen, som holder delene sammen. Og hvis radiatoren er for varm, risikerer du at skade nogle elektroniske komponenter, siger han.
18. januar fortalte Newsbreak.dk om, hvorfor det kan være en utrolig dårlig ide at tage sin mobiltelefon med på badeværelset.
Gør det ikke
– Tag aldrig telefonen med ud på badeværelset, hvis du skal i bad. For der er risiko for, at der kommer damp og fugt ind i den, som kan sætte sig på indersiden af skærmen eller kameraets objektiv, siger Mikkel William Nielsen, projektleder ved Test og Analyse i Forbrugerrådet Tænk, i artiklen.
For selv om vandpåvirkningen ikke er lige så kraftig som regn eller en tur i badekarret, kan effekterne være det samme.
– Det tænker man måske ikke over: At hvis man går i bad og lægger telefonen på badeværelset med en masse damp, så risikerer du, at det sætter sig på indersiden af telefonen og fører til skavanker, siger han.
Det kan blive endnu værre
Værst er det, hvis du efterfølgende tager telefonen med ud i vintervejret, siger Andrés Faíña.
– Hvis du er på et fugtigt badeværelse, og du derefter går ud på gaden, er der høj sandsynlighed for, at noget af vandet kondenserer inde i din mobiltelefon, siger han.
Du kan læse hele artiklen HER.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.