Sådan ramte det stormende vejr danskerne

Søndag ruskede stormvejret godt og grundigt i danskerne. Det gav problemer på vejene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne var blevet varslet om det vilde vejr, der bevægede sig ind over landet søndag.

Se mere video hos Local Eyes

Stormen fik betydning for mange bilister, der blev ramt af lukkede broer eller væltede træer på vejene.

Artiklen fortsætter efter videoen

Væltede træer på vejene

Vejdirektoratet var tidligt søndag allerede ude med et varsel om, at de voldsomme vejr kunne få betydning for trafikken på vejene.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, meldte, at dagen blev blæsende op til nær storm med kraftige vindstød.

Vindstødene var da også kraftige flere steder i landet, at veje blev spærret af væltede træer.

Blæsten lukkede Øresundsbroen

De kraftige vindstød fik også betydning på flere danske broer, hvor vindfølsomme køretøjer blev frarådet at køre over broen.

Øresundsbroen var lukket for trafik i flere timer på grund af de kraftige vindstød. Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Øresundsbroen var lukket for trafik i flere timer på grund af de kraftige vindstød. Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Værst stod det til på Øresundsbroen, der var spærret for trafik i begge retninger i flere timer. I første omgang var broen kun lukket for biler, men i løbet af aftenen blev togtrafikken på broen også standset.

Først kort før midnat blev broen igen åbnet for færdsel.

Mandag er der dog fortsat broer i Danmark, hvor vindfølsomme køretøjer frarådes at passere. Det gælder blandt andet Øresundsbroen, Langelandsbroen og Svendborgsundbroen, fremgår det af Vejdirektoratet.

Vandstanden er forhøjet

Allerede sent søndag varlede DMI forhøjet vandstande. Det gør sig fortsat gældende i starten af uge syv.

– Hvad man skal holde øje med, er, at blæsten har forhøjet vandstanden flere steder i landet, sagde den vagthavende meteorolog Dan Nilsvall til Newsbreak.dk om vejret mandag morgen.

– Det forventes først, at den forhøjet vandstand aftager i løbet af onsdagen eller torsdagen i den her uge, tilføjer han.

DMI advarer derfor borgere der bor tæt ved Vadehavet, kysten ved Vesterhavet, kysten ved Skagerrak og omkring Limfjorden på grund af de høje vandstande.

Powered by Labrador CMS