Sådan kan rabatordninger bide dig i halen

Det er rart med rabat, men det er ikke altid en fordel at tilmelde sig de mange rabatordninger, som forretningerne tilbyder.

“Bliv medlem og få ti procent i rabat med det samme”.

Det kan være fristende at spare lidt på indkøbet ved at tilmelde sig en rabatordning. Det er gratis og tager kun et par minutter. Men det kan være en god idé at tænke sig ekstra godt om, før man kaster sig ud i den store rabatjagt.

– Butikkerne stiller det dygtigt op. Man ender med at skrive under med alle fordelene i tankerne, samtidig med at der med småt står, at man giver lov til at ens personlige data kan bruges, som man lyster. Man skal passe på, at man ikke giver lov til at sælge dataen videre, siger Jan Møller Jensen, der er forsker i kundeloyalitet og -tilfredshed ved Syddansk Universitet, til Newspaq.

Hos Forbrugerrådet Tænk hører man ofte fra kunder, der har fortrudt, at de ikke fik læst det med småt.

– Vi får tit henvendelser fra folk, der bliver kontaktet af alle mulige virksomheder, og som ikke kan slippe af med dem igen. Vi ser ofte, at folk er endt med at give samtykke, til at gud og hver mand kan ringe dem op, maile dem eller sende fysiske breve. Det kan virke meget generende, siger Forbrugerrådet Tænks forbrugerjurist, Jakob Steenstrup til Newspaq.

Som kunde skal man derfor være opmærksom på, hvad man får ud af at give sine personlige oplysninger.

– De oplysninger, man giver om sin adfærd, har en kæmpestor værdi for virksomheden til markedsføring, så der kan man godt tillade sig at kræve noget igen. Men det er et individuelt spørgsmål om, hvordan man har det med at give de oplysninger, siger han.

Virksomhederne bruger de mange data fra kunderne til at forudsige, hvilke produkter kunderne vil have, og hvilke varer de bør have på lager. Alt sammen er ekstremt vigtig viden for virksomheder, der vil være foran i konkurrenceverdenen.

Jakob Steenstrup pointerer, at der som udgangspunkt ikke er noget galt med dataindsamlingen. Den kommer både virksomheder og kunderne til gode, men virksomheder kan bruge din data til at føre dig bag lyset.

– Hvis virksomheden mere eller mindre skjult fortæller dig, hvad du som kunde gerne vil have, bliver det problematisk. For så bliver du, uden at vide det, afskåret fra det brede marked og lokket til at købe dyrere varer, siger Jakob Steenstrup.

Selvom man tilmelder sig i håb om at spare penge, kan det derfor have den modsatte effekt.

– Mange bliver snæversynede af sådan en ordning. Hvis man har et kort til en Coop, så føler man, at man skal købe ind i Coop. Hvis der så er tilbud i Bilka eller Superbest, går man glip af den besparelse, fordi man skal ned og købe ind i Coop, som man plejer, siger Jan Møller Jensen.

Forbrugerrådet Tænk advarer også mod at følge rabatkortene blindt.

– Det er jo en måde, hvorpå virksomhederne får folk til at komme igen og vælge deres butik frem for andre. Man kommer til at snyde sig selv, hvis man ikke leder efter alternativer, lyder det fra Jakob Steenstrup.

Ifølge de seneste tal fra Forbrugerrådet Tænk er otte ud af ti danskere medlem af en rabatordningen. Coop er den klart største ordning, hvor over halvdelen er af dem med kort er medlem.

Newspaq