Sådan kan modtageren af Nobels fredspris få afgørende betydning

Nobels fredspris er fredag uddelt til Ican, den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben.

Prisen er blevet modtaget positivt rundt omkring i verden, og FN siger, at det er et godt tegn for en eventuel ratificering af traktaten om forbud mod atomvåben.

– Jeg tror, at dette er et godt tegn for, at traktaten vil blive underskrevet af endnu flere – frem for alt, hvis den bliver ratificeret, siger FN’s talskvinde, Alessandra Vellucci, til journalister i Genève.

Også EU’s udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, som selv var favorit til at modtage prisen, roser prismodtageren på Twitter.

• Gummifjæs og komiker død 91 år gammel
• Malala er FNs nye fredsambassadør som den yngste nogensinde

– Godt at se fredsprisen 2017 går til @nuclearban. Vi deler en stærkt ambition om at få skabt en verden, som er fri for kernevåben, skriver Mogherini.

Sveriges udenrigsminister, Margot Wallström, kalder prisen velfortjent.

– Det er på høje tid, at Ican får prisen, siger hun.

Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, er dog ikke så positiv.

– Den Norske Nobelkomité går sine egne veje, men den indgåede atomaftale med Iran har opnået noget konkret og havde fortjent prisen, skriver Bildt på Twitter.

Risikoen større nu

– Ican tildeles fredsprisen for dens arbejde med at skabe opmærksomhed mod de katastrofale konsekvenser af enhver brug af atomvåben og for arbejdet med at få et forbud på plads mod atomvåben, siger komitéen i sin begrundelse.

– Vi lever i en verden, hvor risikoen for anvendelse af atomvåben er større end den har været i lang tid, siger Berit Reiss-Andersen, der leder Nobelkomiteen.

Ican beskriver sig selv som en koalition af private græsrodsgrupper i over 100 lande. Den blev grundlagt i Australien og blev officielt lanceret som bevægelse i Wien i 2007.

Organisationen har hovedsæde i Genève.

I juli vedtog 122 lande en FN-traktat om forbud mod atomvåben, men atommagter – deriblandt USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig holdt sig ude af forhandlingerne.

Udfylder tomrummet

Ifølge Nobelkomiteen har Ican bidraget til at udfylde et retligt tomrum i arbejdet for at afskaffe atomvåben.

– Nobelkomiteen er fuldstændig klar over, at et folkeretligt forbud i sig selv ikke vil afskaffe et eneste atomvåben, siger Berit Reiss-Andersen.

– Komitéen vil gerne understrege, at de næste skridt frem mod en atomvåbenfri verden må involvere de atombevæbnede lande.

– Årets pris er derfor en opfordring til disse lande om at indlede seriøse forhandlinger med sigte på at få iværksat en skridtvis, afbalanceret og nøje kontrolleret afskaffelse af verdens næsten 15.000 atomvåben.

Lederen af Ican, Beatrice Fihn, udtrykker stor glæde over, at græsrodsorganisationen har modtaget fredsprisen, siger Berit Reiss-Andersen.

En talskvinde for Ican siger, at prisen er en anerkendelse af det arbejde, som er udført gennem den årelange kampagne.

Hun henviser til den særlige rolle, som japanere, som overlevede atombomberne i Hiroshima og Nagasaki, har spillet i kampagnen.

I Berlin siger en talsmand for den tyske forbundsregering til Reuters, at Tyskland støtter ideen om en atomvåbenfri verden, og han lykønsker Den Norske Nobelkomité for dens beslutning.

Over 300 personer og grupper var nomineret til fredsprisen i år – 215 personer og 103 organisationer.

Ekspert: Tydeligt tegn

Det er en klar besked til atomstormagterne USA og Nordkorea, at Nobels fredspris i år er tildelt kampen mod atomvåben.

Det mener seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Rens van Munster.

– Prisen har en signalværdi i forbindelse med optrapning af situationen mellem USA og Nordkorea. Den skal minde politikerne om, at atomkrig stadig er en realitet i dag, siger han.

Nobels fredspris blev fredag uddelt i Oslo i Norge. Modtageren af prisen for 2017 blev den internationale kampagne for afskaffelse af atomvåben, Ican.

Den modtager prisen for at forsøge at afskaffe atomvåben.

Ifølge Rens van Munster er atomvåben den største trussel mod menneskeheden næst efter klimaforandringer. Derfor er det vigtigt med en påmindelse om våbnenes tilstedeværelse, mener seniorforskeren.

– Atomvåbnene står ikke i ens baghave. Eller det gør de netop måske, men det glemmer vi hurtigt, og derfor bliver Nobelkomiteen ved med at tage emnet op med jævne mellemrum, siger han.

Rens van Munster mener, at prisen ikke kommer til at føre til afskaffelse af atomvåben.