Sådan kan du selv mindske risikoen for demens

I Danmark lever op mod 90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har cirka 50.000 Alzheimers.

Offentliggjort Sidst opdateret

Har man haft demens tæt inde på livet, ved man om nogen, det er en forfærdelig sygdom. Det ligger også i selve navnet demens, der kommer fra latin og betyder ‘væk fra sindet’.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvordan sygdommen nøjagtig opstår, ved man fortsat ikke, men det er dog klart, at der er tale om sygelige forandringer i hjerne, der blandt andet kan medføre svækket hukommelse, nedsat dømmekraft, ændringer i personligheden og adskillige andre alvorlige, mentale problemer.

Det fremgår af Alzheimerforeningens hjemmeside, hvor man også kan se, at der her i Danmark er omkring 90.000, der lider af sygdommen, og at der hvert år konstateres hele 8.000 nye tilfælde.

De, der bliver ramt, er ikke selv skyld i det. Sygdommen rammer tilfældigt. Ny forskning viser dog ifølge Alzheimerforeningen, at op mod en tredjedel af alle tilfælde kan forebygges.

I galleriet over artiklen er der en række gode råd til, hvad man selv kan gøre.  

At demens skulle være en naturlig følge af alderdom, er en myte. Det er dog korrekt, at risikoen for at blive ramt, stiger med alderen.

I de fleste tilfælde udvikler sygdommen sig desværre til det dårligere og der findes endnu ikke nogen helbredende behandling for den. Det vil sige, at den syge bliver ringere og ringere og får mere og mere brug for hjælp.

Forløbet kan spænde fra ganske få år til årtier, inden man bukker helt under og dør af sygdommen.

Alle demenssyge kræver pleje samt omsorg og nok kan sygdommen ikke helbredes, men der findes dog behandling, der kan mindske symptomerne for mange.

Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose, såfremt der opstår mistanke om, at man enten selv eller ens pårørende skulle være blevet ramt.

Powered by Labrador CMS