Sådan kan du også drikke dig ihjel
Det er direkte farligt at drikke for meget vand. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår man får for meget, og hvad man bør gør i stedet.
Du skal huske at drikke vand. Det er ikke en sandhed med modifikationer, det er bare sådan, det er. Men vidste du, at du også skal passe på, at du ikke drikker for meget vand?
Tommelfingerreglen er, at du skal drikke cirka to liter vand i løbet af en dag, og drikker du meget mere end det, risikerer du at rende ind i de symptomer, Netdoktor omtaler, og som du kan læse om i galleriet til denne artikel.
Aalborg Universitet har tidligere været ude og advare borgere mod at drikke for meget vand.
Det skete, efter at seks personer blev indlagt med vandforgiftning i sommeren 2018. Ældre og allerede syge er mest udsat for at blive vandforgitftede, men alle kan i princippet blive ramt af problemet, hvis ikke de passer på.
– Man skal drikke, når man er tørstig, og ikke drikke på forhånd. Hvis man drikker for meget vand, kan saltbalancen i kroppen blive ødelagt og ende i en vandforgiftning af kroppen, siger Jeppe Hagstrup Christensen, der er professor i nyremedicinske sygdomme på Aalborg Universitetshospital.
Artiklen fortsætter under videoen
Jeppe Hagstrup Christensens bedste råd er, at man skal drikke vand, når man er tørstig og ikke drikke vand “på forhånd” for at undgå at blive tørstig.
– Hvis man drikker for meget vand, kan saltbalancen i kroppen blive ødelagt og ende i en vandforgiftning af kroppen, siger Jeppe Hagstrup Christensen til Aalborg Universitet.
Drik andet end vand
Det er også derfor, du bliver rådet til at drikke andet og mere end vand i løbet af din hverdag. Får du en kop kaffe til morgenmaden, et glas juice eller saft og måske et glas mælk i løbet af dagen, sørger du for, at kroppen ikke kun får det væske, den har brug for. Den får også de salte og andre stoffer, der skal til, for at du kan leve et sundt liv.
Hvis du derimod drikker for meget vand, risikerer du at løbe ind i ovenstående symptomer. Samvirke.dk skriver også, at du slet og ret risikerer at dø.