Sådan kan de danske våben bruges

De op til 2700 skulderbårne panserværnsvåben, som Danmark donerer til Ukraine, vil være brugbare mod russiske styrker i større ukrainske byer.

Det vurderer Esben Salling Larsen, der er militæranalytiker ved Center for Værnsfælles Operationer på Forsvarsakademiet.

- Det er et våben, der virker på relativt kort hold. Så man kan sagtens forestille sig, at det er noget, som de enheder, der er inde i de større ukrainske byer, kan bruge til at bekæmpe indkommende panser med, siger Esben Salling Larsen.

Han siger videre, at det er et "selvforsvarsvåben", som kan gives til infanterienheder.

Infanteri er soldater, der primært kæmper til fods.

Kan bruges med det samme

Der er tale om pansrede køretøjer, som våbnet kan benyttes i mod. Nogle russiske kampvogne har reaktiv panser, og her vil de danske våben komme til kort, forklarer Esben Salling Larsen.

Våbnene vil kunne benyttes med det samme af ukrainske styrker, da der ikke er tale om et "kompliceret" våben.

- Man har indtryk af, at alle våben er velkommen. Har man nogle hjemmeværnsagtige folk, der skal bekæmpe russerne i byerne, så er det et ganske udmærket våben til det, siger Esben Salling Larsen.

Han vurderer, at de vil kunne benyttes på en afstand af 100 til 200 meter.

Bredt flertal står bag

At Danmark nu sender våben til Ukraine er ikke helt uventet.

- Man skal være opmærksom på, at det er en solidaritetsting. Hvis vi var de eneste, der gjorde det, ville det være bemærkelsesværdigt, siger militæranalytikeren og henviser til, at en række europæiske lande også sender våben til Ukraine.

Donationen til Ukraines styrker blev annonceret søndag aften af statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Bag beslutningen er et bredt flertal i Folketinget.

Ud over panserværnsvåben sender Danmark også dele af 300 Stinger-missiler, der var lagt til bortafskaffelse, til USA.

Her vil de blive blive gjort klar til brug.